Vores arbejde

Mellemamerika Komitéen støtter aktivt kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder. Vi udvikler projekter i Mellemamerika sammen med vores lokale partnere og laver oplysningsarbejde i Danmark.

Projektarbejdet i baggrundsgrupperne udgør sammen med brigaderne rygraden i Mellemamerika Komitéen.

Vi tager udgangspunkt i vores partneres idéer

I projekterne er det vigtigt for os, at vi har et ligeværdigt forhold til vores mellemamerikanske samarbejdspartnere. Vores arbejde skal altid tage udgangspunkt i deres hverdag, behov og idéer og fokusere på at støtte dem i deres kamp for social retfærdighed.

Baggrundsgrupperne består af frivillige, der interesserer sig for solidaritetsarbejde, Mellemamerika og det specifikke tema, som deres gruppe arbejder med.

Vi finansierer projekterne gennem civilsamfundspuljen (CISU) og egne indsamlede midler.

Vi laver oplysningsarbejde i Danmark

Udover projektarbejde i Mellemamerika arbejder vi også med oplysningsarbejde i Danmark. Vi har fx lavet en oplysningskampagne om at danske penge er med til at finansiere skadelig minedrift i Guatemala.

Du kan læse om de forskellige projekter nedenfor hvis du scroller videre, eller bruger menuen til at hoppe til det emne der interesserer dig. 

Bondeorganisering

Mellemamerika Komitéen har siden 1980’erne støttet bønders organisering i Nicaragua og Guatemala.

MAK’s ”Jinotegagruppe” arbejder med bondeorganisering – et arbejde som er bygget op omkring et større DANIDA-finansieret projekt til 500.000 kr., som startede i februar 2013 i samarbejde med den Nicaraguanske bondeorganisation ATC. Det er en forlængelse at gammelt projekt, som startede i 2010 og sluttede i sommeren 2012.

Projektet fokuserer på kompetenceudvikling af bønderne ude kooperativerne, for på denne måde at skabe bedre muligheder for salg af deres produkter. Projektets målgruppe omhandler bønder i en af Nicaraguas nordlige regioner Jinotega. Den overordnede hensigt med vores arbejde i Jinotegagruppen er, at styrke bondebevægelsen i Nicaragua.

Ved side af det konkrete projektarbejde vil vi gerne oplyse folk i Danmark om forholdende for landarbejdere i Nicaragua og udvikler løbende ideer og strategier til dette formål.    

Videre kan du læse om vores samarbejdspartner og projekternes mere konkrete indhold.

Om ATC

ATC (Asociación de Trabajadores del Campo) er en fagforening for landarbejdere på storgodserne i Jinotega-området, samt små selvejerbønder, der har organiseret sig i kooperativer. De har organiseret sig i håbet om at kunne forbedre deres økonomiske situation og få en stærkere forhandlingsposition politisk. ATC, der blev oprettet i 1976, har sine rødder i den sandinistiske revolution og har stadig bånd til Sandinistpartiet (FSLN), der kom til magten på ny i 2006. ATC’s nuværende forhold til regeringen problematiseres ved, at regeringen målrettet prøver, at underminere fagbevægelsens rolle i organiseringen af bønderne. ATC forholder sig i dag kritisk til FSLN-partiet, men må samtidig forsøge, at opnå politisk indflydelse igennem officiel støtte til sandinisterne i deres kamp for en forhøjet levestandard og flere rettigheder til bønder og arbejdere i Nicaragua. I MAK tager vi afstand til denne politiske udvikling, som er med til at underminere civilsamfundets rolle, men erkender at de politiske forandringer muliggøres på længere sigt via en stærk organisering af bønderne.           

ATC og MAK har arbejdet sammen siden 2003, hvor ATC var en del af et DANIDA-finansieret projekt omhandlende småbønders ret til jord. Samtidig har MAK i flere omgange sendt brigader til organisationens kooperativer. Den lokale afdeling af ATC i Jinotega har en dedikeret bestyrelse og daglig ledelse, som for meget små midler arbejder hårdt for at holde organisationen kørende og – når ressourcerne er til det – udvikle organisationen fremadrettet. Ledelsens styrke er dens tætte kontakt til medlemmerne i kooperativerne og fagforeningerne. Dette skyldes især, at medlemmerne af ledelsen også selv er småbønder. Dette har været en af årsagerne til, at MAK i mange år har arbejdet sammen med ATC, eftersom vi i MAK mener at støtte til folkelige bevægelser på længere sigt vil styrke den demokratiske udvikling i landet.

Projekt 1.0 – ”Styrkelse af bondebevægelsen gennem opbygning af kooperativernes fælles økonomiske aktiviteter”

Vores første projekt startede i 2010 og var et DANIDA-finansieret projekt til 400.000 kr. Ideen til projektet byggede på flere forberedelsesrejser i 2007, 2008 og 2009. Her oplevede vi at medlemmerne i kooperativerne ikke udnyttede den indtjening og politiske indflydelse de kunne få gennem en stærk organisation. Derfor skulle kapaciteter indenfor salg og regnskab styrkes.

Det kræver en stor grad af gensidig tillid og organisering at kunne analysere markedet i fællesskab og især at aftale hvornår hele kooperativet skal sælge sine produkter. Hver enkelt bonde lever et liv tæt på sultegrænsen, og det er en vigtig øvelse i organisering og gensidig tillid, at alle skal vente med at sælge til den aftalte dag, hvor en lastbil kan køre kooperativets samlede produktion til et marked. Det hele bliver så solgt samlet på markedet til en højere pris end hver enkelt kan få hos de omrejsende mellemmænd. I et land hvor korruption og analfabetisme er to af de største problemer, er det en udbredt bekymring for fattige, at de bliver taget ved næsen, når de lægger tid og/eller penge i en organisation som et kooperativ. Dette sker i øvrigt også med jævne mellemrum, ligesom almindeligt sjusk på grund af manglende evner til at føre regnskaber også er et stort problem. Derfor besluttede Mellemamerika Komiteen og ATC Jinotega at lægge stor vægt på, at der blev uddannet en række folk i hvert kooperativ i administration og bogføring, og at disse uddannes i at fremlægge regnskaberne på en forståelig måde for de øvrige medlemmer.

I projektet blev repræsentanter for 12 af ATC Jinotegas 35 kooperativer uddannet i afsætning og analyse af markedet, så de kan få en bedre pris for deres varer. Samtidig ville et bredt udsnit af medlemmerne blive uddannet i at lave regnskaber. ATC Jinotegas ledelse deltoge i alle aktiviteterne, for at de efter projektet kunne fortsætte undervisningen i resten af kooperativerne. Ved projektets afslutning forventede MAK og ATC Jinotega at småbøndernes økonomiske aktiviteter ville foregå i kooperativregi, da det vil give dem en øget erfaring i organisering.

Projekt 2.0 (aktuelt) – ” Forbedring af fattige bønders levevilkår gennem bedre kommercialisering af deres produkter og styrkelse af bondebevægelsen”

En evaluering af først projekt efterlod et udgangspunkt for videre samarbejde med ATC om organiseringen af bønder i Jinotega-området. Nogle af de deltagende kooperativer havde rykket sig meget i processen og skabt større økonomisk aktivitet, samt opnået et niveau af organisering der satte dem i en bedre position i forhold til bl.a. optagelse af lån. Andre kæmpede stadig med at skabe bæredygtige organisatoriske rammer omkring deres landbrug som fælles virksomhed. Dertil erfarede vi, at en del af de kooperativer som ikke var inkluderet i projektets målgruppe følte sig forbigået, da de også er en del ATC’s almene medlemsbase og målgruppe.

En direkte effekt af projektets målsætninger og en afgørende succes var, at ATC’s daglige ledelse hver især havde udviklet sig helt enormt og opbygget en masse ressourcer såvel menneskelige som faglige – ressourcer som de nu kunne bruge til at rådgive bønderne i kooperativerne fremover.

I forlængelse af evalueringen gennemgik vi et to ugers projektformuleringsforløb i samarbejde ATC’s ledelse, som mundede ud i ovenstående projektitel, hvor nogle af de deltagende kooperativer er gamle og nogle nye. Fokus i projektet er i højere grad orienteret omring kooperativernes kendskab til markedet og dets efterspørgsel. Det nye projekt har endnu en gang opnået finansiering af danida gennem CISU’s (Civilsamfund i Udvikling) projektpulje. Projektet er ”et mindre udviklingsprojekt” til 503.350 kr og strækker sig til sommeren 2015.

Formålet med projektet er, gennem uddannelse, at forbedre 7 kooperativers muligheder for at afsætte deres produkter samt øge den økonomiske aktivitet i andre 10 kooperativer, alle organiseret i ATC Jinotega. Samtidig vil ledelsen i ATC Jinotega blive styrket til at kunne fortsætte denne uddannelse af alle sine 27 kooperativer efter projektets afslutning. Denne uddannelse vil ske gennem hhv. at styrke kooperativernes administration af menneskelige såvel som økonomiske ressourcer, samt deres viden om markedet og forhandling. Og styrke de regnskabsmæssige kompetencer blandt kooperativernes medlemmer samt skabe kapacitet til at lave produktionsopgørelser og –planer for at danne grundlag for flere fælles økonomiske aktiviteter. Disse aktiviteter vil til sammen styrke bøndernes afsætningsmuligheder på et marked, hvor de traditionelt er marginaliserede.

Det forventes, at fattige bønder i Jinotega herved er i stand til på sigt at forbedre deres levevilkår gennem stærk organisering og udvikling af potentialet i deres landbrug.

Gruppen påbegyndte en to-årig projektperiode i juni 2013. Kimen til dette projekt opstod i 2009, da en solidaritetsbrigade hjalp unge i Rancho Grande med at indrette et mini-bibliotek i landsbyen.

De unge har siden vedligeholdt og udvidet biblioteket og brugt det som udgangspunkt for en række aktiviteter. Erfaringen har inspireret både MAK og UNAG Matagalpa (Unión Nacional de Agricultores y Ganaderos de Nicaragua). Med projektet vil vi i samarbejde med bondebevægelsen UNAG Matagalpa skabe en begyndende organisering blandt ungdommen på landet i tre kommuner: Waslala, Esquipulas og Rancho Grande i Matagalpa i det nordlige Nicaragua.

Med ungdomsperspektivet tager vi fat på en ”blød” side af bondebevægelsens udvikling som social bevægelse og som livsform, der understøtter de ”hårde” institutionelle kapaciteter som UNAG Matagalpa har bygget op igennem årene. Projektet er bygget op omkring tre elementer organisation, uddannelse og produktion. 

Perspektivet er at understøtte fortsat demokratisk udvikling af bondebevægelsen i Nicaragua, sikre generationsskiftet fra de gamle bevægelsesstiftere fra revolutionstiden, befordre en åben udviklingsdynamik i bevægelsen, og underbygge bondebevægelsens vision om at blive en afgørende medskaber af Nicaraguas fremtid og ikke kun et levn fra dets fortid.

Ungdomsprojekt godt i gang i Nicaragua

Bondebevægelsen i Matagalpa i Nicaragua er nu godt i gang med sit projekt til organisering af bondeungdommen, med støtte fra MAK. Der foregår en masse i de tre kommuner Waslala, Rancho Grande og Esquipulas indenfor alle tre elementer af projektet; organisation, uddannelse og produktion.

I det seneste halve år er tre arbejdsgrupper af unge blevet sammensat i hver kommune. De har indtil videre fået udvidet deres viden og kompetencer inden for organisation, kommunikation og produktion. Grupperne afholder månedlige møder hvor driften af projektet vurderes, diskuteres og analyseres, og hvor de næste skridt fastlægges. 

Unge driver deres eget projekt

Alle unge er blevet stillet opgaven at reflektere over hvordan de bedst organiserer dette projekt internt i kommunen men også, på længere sigt, på tværs af kommunerne. Det er vigtigt at inddrage de unge i dette af mange årsager, men primært fordi organisation er grundlaget for at projektets mål og målsætninger. Samtidig er det med til at skabe et ejerskab der øger selvværdet hos de unge, som dermed får en tro på at de sagtens er i stand til at varetage mange opgaver og roller.

Som et led i organisations-elementet i projektet er der blevet afholdt workhops omkring ledelse, for at opnå en fælles forståelse af hvad en lederrolle indebærer; såsom solidaritet og ansvarlighed. I samme ombæring er én ung pr. kommune blevet udpeget til leder for et arbejdsudvalg.  Overordnet set køres projektet af en projektkoordinator og tre feltarbejdere på deltid. Den ene af feltarbejderne er en erfaren organisator og agronom fra bondebevægelsens kontor i Matagalpa, de to andre er udvalgt blandt de unge selv.

Bæredygtigt landbrug

På produktionssiden er de unge bønder i gang med at lære et nyt bæredygtigt produktionssystem, nemlig et såkaldt skovlandbrug, der er en slags permakulturlandbrug.  Ideen bag det nye produktionssystem er, at det skal gøre bondelandbruget mere modstandsdygtigt overfor både marked og klimaforandringer, for eksempel den tørke, der har ramt Nicaragua i år. Projektet køber såsæd og forskellige værktøjsremedier, og de unge stiller selv med jorden. De fleste har lånt et jordlod af deres forældre. Undervisningen bliver leveret af bondebevægelsens etablerede ’campesino a campesino’ program, hvor den ældre generation deler ud af deres viden.

Da MAK og bondebevægelsen UNAG formulerede projektet, var det et krav fra de unge, at kvinder skal deltage på lige fod med mænd i alle projektets aktiviteter. Det har siden vist sig, at godt en tredjedel af de unge bønder, der deltager i projektets landbrugsarbejde, er kvinder. Det er noget, vi i MAKs Matagalpagruppe vil følge op på, når vi besøger projektet til januar.

Der arbejdes samtidig på at udbrede kendskabet til projektet og bringe flere unge ind i projektet. Dette gøres via Facebook og gennem deltagelsen i et radioprogram, hvor projektets formål og overordnede plan bliver fremlagt. I den forbindelse har de unge deltaget i edb-kurser.

Lederne i den nye ungdomsbevægelse skriver til MAK, at projektet er en stor støtte for de unge, som indtil nu har følt sig tvunget til at flytte fra land til by, men gennem projektets visioner begynder de unge at indse deres værdi på landet, og hvad de er i stand til at gøre. Det er klart at der er en mængde udfordringer, men med tiden er ambitionen at vende disse til styrker.   

Samarbejdspartner – UNAG

UNION NACIONAL DE AGRICULTORES Y GANADEROS  MATAGALPA

UNAG er en medlemsorganisation / forening stiftet af små og mellemstore bønder, som et alternativ til at søge fælles løsninger på landbrugsvarer problemer i Nicaragua.

De vigtigste mål i organisationen er;

1.. Styrke legalisering og forsvaret af ejendomsretten og administrere certificering på vegne af familien.

2.. Udvikle og styrke organisationen af UNAG.

3.. Udvikle og styrke færdigheder fortalervirksomhed, ledelse og forhandling.

4.. Udvikle og styrke den finansielle bæredygtighed af organisationen.

5.. Styrke levestandarden for medlemmer og associerede gennem lettelse af tjenester, der hjælper dem med at øge produktiviteten, forarbejdning og afsætning af deres produkter korrekt.

6.. Påfør et kønsperspektiv i alle processer, definere og gennemføre konkrete politikker, der sigter på at forbedre deltagelsen af kvinder, mænd, unge og børn i socioøkonomiske aktiviteter, arbejdskraft og organisatoriske politikker.

7.. Styrke kapaciteten i selvforvaltning af medlemmer gennem specialiserede tjenester til udvikling af andelsselskaber, foreninger og lokale virksomheder.

8.. Forhandle med statslige institutioner, civilsamfundet, internationale samarbejde og universiteter til at levere særlige programmer for kvinder, unge og børn, og børn af medlemmer og tilknyttede selskaber, primært til uddannelse, sundhed, sport, kultur og produktion.

I sommeren 2013 påbegyndte en gruppe i MAK-Aarhus et toårigt projekt med vores faste samarbejdsorganisation CONIC, en guatemalansk bondeorganisation, der kæmper for de oprindelige folks rettigheder. Formålet med projektet er at styrke CONIC’s frivillige organisatoriske strukturer på departementsniveau samt at støtte kvinders og unges deltagelse i disse. Derfor fik projektet navnet ”Más fuerza”, som på dansk betyder ”Mere styrke”.

Tilsynsrejse i oktober 2014   
Cesilla, Camilla og Donna, tre af projektets århusianske frivillige, tog i oktober 2014 til Guatemala for at gøre status over de opnåede fremskridt og udfordringer, projektet havde ført med sig i løbet af dets første år.

På førstedagen mødtes pigerne med CONIC’s ledelse, det guatemalanske projektteam og dets regnskabsansvarlige. Under dette møde blev udfordringer, økonomi, samt projektets videre forløb diskuteret. I de følgende dage tog de med projektteamet rundt til de tre departementer, hvor projektet er iværksat, nemlig Alta Verapaz, Huehuetenango og San Marcos. I hvert af disse mødtes de både med CONIC’s departementale og kommunale råd.

Alta Verapaz omhandlede mødet med disse råd forskellige prioriterede jordkonflikter, som udgør et stort problem for de guatemalanske bønder. Senere på dagen overværede de en workshop for kvinders rettigheder.

I Huehuetenango startede mødet med en åbningsceremoni med lystænding og tale fra den spirituelle guide med gode ønsker for projektet. Her var dagsordenen vel planlagt, og det var tydeligt, at de frivillige nu tager mere ansvar og er mere aktive.

San Marcos deltog pigerne i endnu en workshop om kvinderes rettigheder. Her var fremmødet imponerende. Kvinder, mænd, unge og børn deltog i aktiviteterne, og der var lagt op til meget interaktion og aktiv deltagelse med gruppearbejde og præsentationer.

Tilsynsrejsen synliggjorde både projektets positive effekter og fortsatte udfordringer:

Projektets positive effekter

  • De departementale råd er blevet fuldtallige. De tager nu mere ansvar, deltager aktivt i aktiviteterne og er så småt begyndt at tage rollen til sig som repræsentanter for hele departementet.
  •  
  • Fremmødet til workshops og andre aktiviteter er blevet større
  •  
  • Kvinder og unge møder talstærkt op til disse og lærer om deres rettigheder samt om, hvordan CONIC fungerer

Projektets udfordringer

  • Tid, penge og afstande
  •  
  • De departementale råd er afhængige af, at de kan få dækket deres udgifter til transport, da de rejser over store afstande for at mødes.
  •  
  • Udover de direkte udgifter, bruger medlemmerne af de departementale råd også tid, de ellers ville have brugt på at arbejde og skaffe penge til deres familier. Tiden er derfor dyrebar og skal ikke kanaliseres ud på aktiviteter, der overbebyrder den frivillige arbejdskraft, så medlemmerne drukner i arbejdsopgaver undervejs.
  •  
  • På nuværende tidspunkt ser det ud til, at workshops arrangeret af projektteamet står meget alene og de departementale råd klager over, at de ikke har ressourcer til at mødes og arbejde på egen hånd ind i mellem workshops. Hvis de departementale råd fortsat skal kunne fungere efter projektets afslutning kræver det en stor indsats fra de involverede. 

Kvindeorganisering

Kvinders rettigheder er et forsømt område i mange af de mellemamerikanske lande. Kvinderne har ofte kun få års skolegang og arbejder derfor ofte i den uformelle sektor eller i tekstilindustrien. Som alle andre fagligt aktive er også kvinder, der er organiseret i fagforeninger meget udsatte, og der er derfor brug for at støtte op om kvindernes kamp. 

Mellemamerika Komitéen støtter op om kvindekampen i form af fortalerarbejde, oplysningsarbejde og organisationsstøtte. Målet er, at kvinderne bliver en del af et stærkt fællesskab og en del af kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder.

Ø-kvinder organiserer sig

Mellemamerika Komiteen samarbejder med Red de Mujeres de Ometepe (REMO), et nicaraguansk kvindenetværk på øen Ometepe. Kvinder fra 25 landsbysamfund søger i fællesskab at finde løsning på deres problemer og håndhæve deres rettigheder som kvinder og som samfundsborgere.

Ideen til at starte kvindearbejdet opstod, da en gruppe af kvinder begyndte at dyrke økologiske grønsager sammen på et lille stykke jord hos en af dem. Gennem snakken i grønsagshaven fandt de ud af, at kvinderne på øen kæmper med mange fælles problemer og har forskellige erfaringer, de kan bruge indbyrdes.

En lokal organisation støttede dem, og i 2011 mødtes 62 kvinder for at udveksle erfaringer. Siden er netværket udvidet til at omfatte kvinder fra 25 lokalsamfund i alt. Kvinderne, der deltager, har forskellige aldre og erhverv. Der er kvinder, der arbejder i landbruget og kvinder, der arbejder i huset, der er studerende, professionelle og andre. De er organiseret i en struktur omkring en styrekomite, der består af 16 kvinder fra nord, syd og midt på øen.

Kvinderne i REMO har sammen defineret fem aktionslinjer

·       Retten til at leve et liv uden vold

·       Kvinder og miljø

·       Kvinders sundhed

·       Kvinder og økonomi  – herunder legalisering af kvinders jord og iværksætteri

·       Kvinders deltagelse som medborgere, der har indflydelse på den politiske, sociale og økonomiske udvikling i samfundet

Vold mod kvinder er et stort problem i Nicaragua og på Ometepe, og vold i familien bliver ofte holdt skjult inden for hjemmets fire vægge. Mange kvinder, især på landet, er økonomisk afhængige af deres mænd og finder sig i mishandling og undertrykkelse. Den traditionelle macho – mandschauvinisme og den katolske kirke er med til at holde hånden over mændene.

Efter mange års indsats lykkedes det i 2012 kvindebevægelsen i Nicaragua at få vedtaget en Lov imod Vold mod Kvinder (Ley 779 La Ley contra la Violencia hacia la Mujer), der gav nye juridiske muligheder for at bekæmpe vold mod kvinder. For kvinderne i REMO var det et vigtigt instrument, og de spredte oplysning om loven, for at kvinderne lærte om, hvilke muligheder loven gav dem, og hvordan de kunne bruge den.

Desværre vedtog parlamentet kort efter en reform af loven, der svækkede den. Og efterfølgende udstedte præsidenten et dekret til udmøntning af loven, som yderligere udhuler loven og dens oprindelige formål.

Til trods for de ugunstige forhold har REMO – kvinderne bistået voldsramte kvinder og piger med retslig og psykologisk hjælp, og det er lykkedes at føre flere sager frem til dom mod gerningsmændene. De har også i tilfælde givet kriseramte kvinder husly ligesom det i forhandling med kommune og donorer lykkedes at give en kvinde, der blev bortvist af sin mand, et nyt hjem til hende og hendes børn.

 

Iværksætteri

REMO – kvinderne har taget udfordringen op i forhold til kvindernes manglende indtægtsmuligheder og har lejet jord og bygninger i landsbyen Santa Cruz midt på øen. Bygningerne bruges både som hostel  for turister under navnet ”Hospedaje Espirales” og som kontor og center for kvindernes arbejde. Her kan de mødes, lave workshops og yde rådgivning til kvinder. På jorden dyrker de økologiske grønsager og andre afgrøder. Udover at være alternativ indtægtskilde for de aktive kvinder i netværket, tjener aktiviteterne som model og inspiration for andre kvinder på øen.

 

Legalisering af jord.

Udover sagen omkring kooperativet, som billedteksten beretter om, støtter kvinderne legalisering af 6 kvinders jord som pilotsager til opnåelse af viden og erfaring. Det er kompliceret at udrede jordejendomsforhold i Nicaragua, men foreløbig har en af kvinderne fået skøde på sin jord.

   

Doña Rosario fra landbrugskooperativet Benjamin Zeledón i landsbyen San Pedro, fortæller om, hvordan kvinderne i kooperativet i mange år betalte leje til kooperativets formand af den jord, de dyrkede, indtil de fik fat på skødet og så, at de er medejere af kooperativet.  Det blev begyndelsen til en konflikt mellem kooperativets bestyrelse og kvinderne.  Mellemamerika Komiteen har støttet kvinderne i at få juridisk bistand, og selvom forholdene ikke er helt på plads, har parterne nu fundet en løsning, som alle kan leve med, og kvinderne kan dyrke deres jord uden at betale leje for den.

Alliancer.

Kvindenetværket REMO er gode til at koordinere med andre organisationer, der arbejder med kvindetemaer, lokaludvikling, økologisk jorddyrkning og andet, der interesserer dem. På den måde får de meget ud af at deltage i kurser og aktiviteter såvel på øen som på fastlandet, hvor de både lærer noget og kan bidrage, uden at det har de store omkostninger.

Gennem alliancer og med egne kræfter forhandler kvinderne med de 2 kommuner, der er på  Ometepe – bl.a. for at få støtte til legalisering af kvinders ejendom og for at få et hospital til Ometepes 45.000 indbyggere.

Mellemamerika Komiteen støtter gennem en baggrundsgruppe kvinderne i deres arbejde og organisering. Første gang i 2012 med Mellemamerika Komiteens egne midler, der medvirkede til, at kvinderne kunne mødes for at udveksle og udvikle deres arbejde og til at en gruppe kunne tage til fastlandet for at være med til at diskutere den netop vedtagne Lov mod kvindevold.

I løbet af årene har vi søgt og fået bevilliget penge af Merkur Fonden (to gange), 1. maj Fonden og Græsrodsfonden. Vi har desuden formidlet penge indsamlet i Danmark ved runde fødselsdage, julemarkedssalg, begravelse og mindesammenkomst (Bjarne Kjelstrup og Donna Mayer, aktivister i Mellemamerika Komiteen gennem mange år). To brigader fra Mellemamerikakomiteen har opholdt sig hos REMO–kvinderne, hvor de har bidraget til deres aktiviteter med ideer og godt fysisk arbejde og dertil indsamlede penge.

Støtten går til de aktuelle behov, som REMO løbende har i forbindelse med deres aktiviteter. Selvom det ikke drejer sig om de store beløb, kan en lille støtte netop være det, der skal til for at gøre noget muligt at gennemføre. Vi har således givet støtte til arbejdet med voldsramte kvinder (transport på øen og til retsinstanserne på fastlandet), forebyggende arbejde med unge, jordlegalisering (juridisk bistand, afgifter, transport), istandsættelse af hostel og center, grønsagsdyrkning samt udvikling af egen kapacitet (regnskab, personlig udvikling).

Der er mange spændende perspektiver i vores samarbejde med REMO, som bygger på god kommunikation, åbenhed og meningsudveksling. Vi har besøgt kvinderne ved flere lejligheder, senest tre kvinder fra baggrundsgruppen i 2017. Baggrundsgruppen består aktuelt af tre kvinder fra Århus og en fra København, og vi vil gerne samarbejde med andre grupper i Mellemamerika Komiteen, der arbejder med kvinder.

Læs mere om REMO på www.facebook.com/REMO.NICARAGUA/ og https://remonica.wordpress.com/

Baggrundsgruppe: Randi Jepsen, Bente Kildemose, Camilla Møberg Jørgensen og Else Mikél Jensen

                                          

Fælles front til forsvar af kvinders rettigheder i Honduras

MAK støtter aktivt kvinder i Honduras ved at samarbejde direkte med  kvinderettighedsorganisationen: ‘Colectivo de Mujeres Trabajadoras Hondureñas’ (COMUTRAH).

Samarbejdet går ud på at styrke kvinders rettigheder i udsatte boligområder omkring storbyen San Pedro Sula i Honduras. Landet og i særdeles regionen omkring San Pedro Sula er yderst sårbar såvel politisk, økonomisk og socialt efter statskuppet i 2009. Kvindernes hverdag er præget af fattigdom, vold, kriminalitet og usikkerhed.

Vores primære fokus er at udvikle COMUTRAH som en dynamisk og demokratisk medlemsorganisation, der forsvarer og skaber bevidsthed om kvinders rettigheder samt formår at lave lobbyarbejde overfor myndigheder, medier, organisationer og politikere.

Status på samarbejdet

Fra juli 2012 til august 2013 har vi gennemført et-årigt partnerskabsprojekt på 500.000 dkk i regi af CISU (www.cisu.dk). Projektets overordnede formål er at styrke COMUTRAH som organisation.

I august 2014 gik et nyt projekt i gang, der løber i to år. Projektet har til formål at styrke kvinders rettigheder og de lokale demokratiske strukturer i COMUTRAH.

I perioden mellem de to projekter har COMUTRAH med støtte fra MAK holdt organisationen kørende gennem private indsamlinger.

Billede: Medlemsnetværket i boligområdet ‘Camaguey’ er samlet til projektopstartsmøde, august 2014.

Hvem er COMUTRAH?

COMUTRAH blev dannet i 2003 som en organisation for kvinder, der tidligere havde arbejdet i tekstilindustrien i frihandelszoner. Kvinderne var blevet black listet på fabrikkerne, fordi de var fagligt organiserede, og stod uden arbejde. I regi af COMUTRAH begyndte de at samarbejde om mindre indkomstskabende aktiviteter og at oplyse arbejderne – primært kvinder – i tekstilindustrien om deres rettigheder og om fordelene ved at organisere sig.

Siden 2009 har COMUTRAH befundet sig i en omstillingsproces. De har tidligere hørt ind under fagbevægelsen men er nu ved at konstituere sig selv om en selvstændig kvinderettighedsorganisation. Denne proces støtter Mellemamerika Komiteen aktivt op om.

COMUTRAHs primære aktiviteter består af følgende:

  • Tilbyder kurser om rettigheder til sine medlemmer
  • Hjælper sine medlemmer med at anmelde krænkelser af deres rettigheder
  • Oplyser deres medlemmer om retten til at leve et liv uden vold
  • Laver lobbyarbejde til forsvar af kvinders rettigheder

Billede: Boligområdet ‘Concordia’ er nyt i projektet og har flest unge medlemmer.

COMUTRAHs medlemmer
COMUTRAH har ca. 1400 medlemmer og er organiseret omkring 8 boligområder. 6 af områderne indgår i projektet med Mellemamerika Komiteen, hvoraf fire også deltog i projektet i 2012-13. Følgende karakteristikas kendetegner COMUTRAHs medlemmer:

  • Flertallet af medlemmerne har generelt kun få års skolegang.
  • Størstedelen arbejder i den uformelle sektor, som husmødre eller i tekstilindustrien.
  • De har svært ved at opnå en tilstrækkelig indkomst.
  • Mange medlemmer er enlige mødre.
  • De har ofte mange børn.
  • Generelt har kvinderne et dårligt selvværd.
  • Og de mangler viden om deres rettigheder og magter ikke at protestere mod overgreb.

Hvem er vi? 

​Vi er 9 medlemmer i baggrundsgruppen. Vi består både af nye medlemmer og af medlemmer med mere end 10 års erfaring med udviklingsarbejde i Mellemamerika Komiteen. Hvis du har interesse i at høre nærmere, så kontakt os på endemuh@gmail.com.

Kontekst

Geografisk foregår aktiviteten i det nordvestlige Honduras i fattige boligområder omkring storbyen San Pedro Sula og containerudskibningshavnen i Puerto Cortés. Området har 2,1 millioner indbyggere og har i mange år været den økonomiske motor i Honduras, idet det genererer ca. halvdelen af landets bruttonationalprodukt. Flertallet af Honduras’ tekstilfabrikker (80 %) findes også i dette område. Tekstil-fabrikkerne har historisk set været en sektor med hovedsageligt kvindelige arbejdere, der arbejder for en lav løn, og hvis arbejdstagerrettigheder ikke eller kun i ringe grad respekteres.

Området er et populært mål for arbejdsløse fra andre dele af Honduras, der søger arbejde. En stor del af migranterne, der kommer til området, er unge kvinder, som kommer til byen uden økonomiske ressourcer og uden socialt netværk, og ofte ender som enlige mødre med ringe uddannelses- og jobmuligheder. 


Billede: Tania fra COMUTRAHs bestyrelse præsenterer en kontekts-analyse på kontoret i Puerto Cortés.

Statskup i Honduras i 2009
I juni 2009 blev der gennemført et statskup, hvor præsidenten Manuel Zelaya blev afsat og måtte flygte i eksil. Den efterfølgende politiske krise har haft stor betydning for hele det honduranske civilsamfund. En stor del af civilsamfundet støttede aktivt den afsatte præsident med strejker, vejblokader og besættelser af offentlige bygninger. I månederne umiddelbart efter kuppet lod den siddende regering hær og politi slå hårdt ned på oppositionen, hvilket især gik ud over fagligt aktive og regeringskritiske journalister. 

De politiske forhold i Honduras er i dag delvist normaliserede. Der blev gennemført et parlamentsvalg i november 2009, den afsatte præsident Zelaya vendte tilbage til Honduras fra sit eksil i 2011, og modstandsbevægelsen har efterfølgende dannet et politisk parti kaldet Libre med den afsatte præsidents kone som præsidentkandidat til parlamentsvalget i november 2013. Den konservative Juan Orlando Hernández vandt valget, som er det andet parlamentsvalg siden kuppet.

Civilsamfundet er dog stadig meget svagt og splittet (selve oppositionsbevægelsen er også splittet internt for og imod partidannelsen af Libre). Samtidigt er det farligere end nogensinde at være fagligt aktiv, og trusler mod liv og familie er ikke et ukendt fænomen. Politisk vold maskeres som ”almindelig” kriminalitet, og journalister, advokater, menneskerettighedsforkæmpere, og fagligt organiserede forsvinder sporløst som følge af deres aktive virke.

Ved at støtte COMUTRAH håber vi i Mellemamerika Komiteen at kunne bidrage til, at et trængt honduransk civilsamfund får lidt bedre handlemuligheder og bliver i stand til at arbejde for befolkningens, særligt de udsatte kvinders, behov.

Lokaltv

Billede: Fabia Gutierrez (projektkoordinator i COMUTRAH) og Joan Marie Stenderup (MAK’s baggrundsgruppe) i lokal tv om kvinders rettigheder i Puerto Cortes, juni 2013.

Kriminalitet og vold
Kuppet – med en svækkelse af civilsamfundet og retsstaten i Honduras til følge – har ført til en markant stigning i landets bande- og narkokriminalitet. San Pedro Sula er i særlig grad plaget af tårnhøje kriminalitetsrater og byen har verdens højeste mordrate (173 pr. 100.000 indbyggere i 2012). De fleste honduranere har selv været udsat for alvorlig kriminalitet, eller har slægtninge eller venner der har. I dette voldsprægede miljø er vold mod kvinder med deres køn som motiv et udbredt fænomen. Den honduranske stat har ikke været i stand til at komme kriminaliteten og volden til livs, og politi og domstole er kendetegnede ved ineffektivitet og korruption.

Finansiel krise
Honduras har også i høj grad mærket følgerne af den internationale finansielle krise med stor arbejdsløshed til følge. Dette mærkes også i området omkring Puerto Cortés, hvor hele fabriksområder står øde hen. Kvinderne er overladt til at søge beskæftigelse i den uformelle sektor, primært som gadesælgere. Denne sektor er præget af lav grad af økonomisk sikkerhed og gør kvinderne mere sårbare for vold og kriminalitet.


Billede: Kvinder fra Tulián er samlet til projektopstartsmøde i august 2014 – til højre ses projektlederen Fabia Guiterrez.

Retten til naturressourcer

Retten til naturressourcer er essentiel for mennesker generelt og især for mellemamerikanske indianske kulturer. Mange landsbyer lever af jorden i deres lokalområde, og vandet er vigtigt for at kunne dyrke afgrøder og for at kunne overleve. Derfor er det vigtigt for MAK at støtte mellemamerikanerne i at sikre adgang til rent drikkevand, der ikke er forurenet af f.eks. minedrift. 

Sagen

I 2012 kunne Danwatch afsløre, at PFA, Danske Bank, Nykredit og PenSam samlet havde 40 millioner kroner investeret i den canadiske virksomhed Goldcorp. Goldorp står bag udvindingen af guld fra den guatemalanske mine Marlin. Goldcorp har valgt at ignorere et påbud om midlertidigt at lukke minen, da omfanget af konsekvenser for de mayaindianske lokalsamfund i nærheden var ukendte. 

Man ved dog, at guldudvindingen skaber en masse stenaffald, der indeholder bl.a. bly, kviksølv og cyanid – stoffer, der alle siver ned i drikkevandet, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt. Flere undersøgelser af mayaindianerne i nærområdet havde et højere indhold af kviksølv, kobber, zink og arsenik i deres urin og et højere indhold ag bly i blodet.  Alle disse stoffer kan føre til alvorlige sygdomme heriblandt kræft.

Du kan læse mere om sagen her

MAK’s engagement

MAK valgte på baggrund af disse oplysninger at skrive et åbent brev til de involverede aktører i PFA, Danske Bank, Nykredit og PenSam. I brevet kritiserede vi aktørerne for, stiltiende, at støtte en grov udnyttelse af folk og lokalområder i Guatemala. Men samtidig rakte vi hånden ud til dem for at indbyde til en fælles dialog om problemet.

I juni inviterede vi aktørerne til en minikonference om problemstillingen, hvor Nykredit og interesserede fra andre organisationer, f.eks. Region Midtjylland deltog.

Resultat

Minikonferencen blev en succes, men de fire selskaber forsvarer sig med, at det er for let at trække pengene ud og investere dem et andet sted. I stedet vil de gennem aktivt ejerskab via deres rolle som investorer søge at påvirke Goldcorp ved at opsøge dialogen.

 

Kampen for madsuverænitet og en socialt retfærdig fordeling af verdens mad og naturressourcer er et opgør med indretningen af vores nuværende fødevaresystem og de eksisterende magtstrukturer i den globale politiske økonomi.

Begrebet “madsuverænitet” blev først formuleret af La Via Campesina i 1996 og betyder, at folket skal have ret til at bestemme over deres egen madproduktion og -politik med henblik på at sikre tilstrækkelig, sund, kulturelt passende og let tilgængelig mad af høj kvalitet, der er produceret på en miljømæssigt forsvarlig måde. Det skal ses som et alternativ til store multinationale selskaber og institutioner, som styrer det globale industrielle fødevaresystem

 

Forum for Madsuverænitet (FMS) er et unikt netværk, hvor organisationerne kæmper for systemforandring og en anden verdensorden. FMS består af MAK, Afrika Kontakt, PUGAD, NOAH, Levende Hav og Frie bønder – Levende Land. FMS arbejder for at fremme kendskab og opbakning til madsuverænitet og miljø- og klimaretfærdighed.

Nuværende projekt

Formålet med netværket er at sprede kendskabet og opbakning til madsuverænitet både i Danmark og internationalt og at netværket skal kunne deltage i politiske processer der kan sikre små-bønders livsvilkår i det globale Syd. Derfor arbejder netværket nu på et to-årigt projekt finansieret af Globalt Fokus med fokus på kompetenceudvikling og kapacitetsopbyggelse af netværket med fokus på kommunikation, samarbejde, læring og vidensdeling blandt netværkets medlemmer. Herudover deltager netværket i forskellige arrangementer i Danmark og internationalt, der styrker den tekniske og faglige viden på området.

Blandt andet opbygger vi viden omkring problematikkerne omkring fiskekvoter og landbrug i både Danmark og det Globale Syd samt om løsningerne som for eksempel agroøkologi, og mange flere spændende temaer.

Bliv aktivist i MAK mad

MAK har gennem FMS deltaget i COP21 i Paris i december 2015, vi har været med til at holde arrangementer om landbrug og klima samt endagsfestivalen MAKs Fiesta: Solidaritet på Landet.

Vi er lige nu fire medlemmer fra MAK, men vi vil meget gerne være flere. Som aktivist i denne gruppe får du mulighed for at arbejde på tværs af organisationer med en politisk dagsorden, få viden om problemerne ved det nuværende fødevaresystem og udbrede viden om de alternative løsninger.

Send en mail til mortensen.n.sofie@gmail.com hvis du er interesseret.  

 

Arbejdsgrundlag….

Community art

Community art er en bred betegnelse for den form for kunst der anvendes i en samfundsmæssig forandringsproces, ofte udøvet af ikke-institutionaliserede kunstnere og uden kommercielt sigte. I Mellemamerika er community art (“arte communitario”) meget udbredt, med rødder fra Columbia og Brasilien. Vores partner Caja Ludica i Guatemala er en del af dette latinamerikanske kunstnernetværk, der bruger kunsten for at skabe social forandring.

Du kan her læse mere om vores projekt med unge kunstnere i Guatemala, Nicaragua og Honduras. Projektgruppen ansvarlig for projektet i Danmark kalder vi MAKKULT – Mellemamerika Komiteens kulturgruppe.

Download eller læs bacheloropgaven “Community Art – et redskab til social forandring”, fra Internationale Udviklingsstudier, RUC. Maj 2011. Lavet af Maria Palmvang og Line Jakobsen (medlemmer af MAKKULT).HER

*GRUPPEN ER IKKE AKTIV I ØJEBLIKKET*

MAKKULT arbejder for at støtte brugen af kunst, kultur og kommunikation til at lave positiv social forandring i Mellemamerika. 

Vi arbejder med i 5 ungdomsgrupper i Guatemala, Honduras og Nicaragua, der alle er mobiliseret omkring kunst, kultur og kreative metoder, til at skabe et bedre samfund.

Projekt “AktionArte”

Fra maj 2011-maj 2013 har vi i samarbejde med vores guatemalanske samarbejdspartner Caja Ludica gennemført et projekt til en halv million kroner, med titlen “AktionArte”. Projektet har til formål at opnå øget demokratisk deltagelse blandt unge i Honduras, Guatemala og Nicaragua, således, at de bidrager til at forbedre fastlåste samfundsstrukturer. Projektet er delt op i tre hovedtemaer, hvor inden for grupperne har modtaget workshops, samt givet workshops videre til andre sociale grupper i deres lokalområde. Temaerne har været historisk erindring/samfundsoplysning, kommunikation og sociale medier, samt organisatorisk styrkelse, via udarbejdelse af mini-projekter. Vi er netop i gang med at afslutte og evaluere på projektet.

Se projektets blogspot, hvor de mellemamerikanske grupper poster film, tekst og billeder og på den måde laver virtuel erfaringsudveksling.

Som en del af projektet inviterede MAKKULT 8 repræsentanter fra de mellemamerikanske grupper til Danmark i august 2011. I løbet af 21 dage underviste de hinanden sammen med danske kunstnere, og udviklede sammen workshopsforløb de tog ud og afholdte for unge asylansøgere på et dansk asylcenter. Udvekslingsbesøget kulminerede i en to-dage kulturfestival på Nørrebro, hvor vi bl.a. gik optog gennem gaderne (se billede) på bedste mellemamerikanske vis, debaterede kunstens potentiale for udvikling og samfundsforandring, dansede og lyttede til koncerter og så teater- og danseforestillinger.

Projekt “RealizArte”

I sommeren 2013 gennemførte vi et storslået seminar, workshopforløb og festival i Santa Rosa de Copan, Honduras. Vi fik bevilget 200.000 kr. til projektet af CISU, og denne gang var den lokale kunstnergruppe Teatro Altura værter og samarbejdspartnere. Deltagerne var grupperne fra vores tidligere samarbejde, samt andre unge fra det mellemamerikanske netværk for community art. Formålet med “RealizArte” er konkret at anvende kunst som redskab til social forandring, ved at gøre brug af erhvervede erfaringer gennem de sidste års arbejde, ved, på tværs af grupper med forskellige metodologier at arbejde med lokale udsatte grupper. Det var en stor oplevelse at se international community art i sin fulde udfoldelse i Honduras! Læs meget mere om projektet på siden RealizArte 2013, hvor vi har samlet en række artikler om Honduras, kunst og kultur og ungdomsdeltagelse.

Hvorfor kunst og kultur?

Vi ser kultur og kreativitet som et relevant middel til social forandring på lang sigt, og herunder at processen er en central del af målet. Vi mener at det er yderst konstruktivt at bruge positive og ”lette” redskaber som teater, leg, kunst og gøgl i arbejdet med ”tunge” problemstillinger.

Vi ser denne tilgang som et oplæg til et paradigmeskifte i udviklingsverdenen herhjemme. Tanken er, at udviklingsarbejde ikke kun er envejs-støtte, men lige så meget en gensidig læring mellem samarbejdspartnerne. Dette forsøger vi hele tiden at implementere i vores arbejde, og vi oplever ofte, at vi også lærer meget af vores mellemamerikanske partnere – også selv om vi aldrig vil kunne bryde fuldstændigt med det ulige forhold der er i doner-modtager konstellationen. 

Brigadekoordinering

Vi er en gruppe frivillige, tidligere brigadister og koordinatorer, der planlægger de årlige brigader til Nicaragua og Guatemala.

Vores primære opgave er at ansætte en koordinator og rekruttere brigadister, dvs. deltagere til de to brigader.

At sende unge danskere afsted på brigadeophold sker ikke af sig selv. Hver brigade er sin egen og kræver derfor meget planlægning i samarbejde med koordinator, brigadister og samarbejdspartnere i Mellemamerika. Brigadebaggrundsgruppen har den grundlæggende viden om området og adgang til adskillige kontakter i Mellemamerika gennem Mellemamerika Komiteens projekter. Koordinator og brigadister, som har stor indflydelse på solidaritetsrejsens udformning har dermed et kvalificeret grundlag for valg af samarbejdspartnere, aktiviteter og projekter. Det gælder alt fra højskoleopholdet, rejsen i Nicaragua eller Guatemala og det efterfølgende oplysningsarbejde i Danmark. 

Som maktivist fortsætter den frivillige rejse i baggrundsgruppen. Det er ikke arbejde det hele – Vi mødes jævnligt til fællesspisning, temafester og deler anekdoter fra vores brigadetid.  

Aktiviteter i Danmark

I Mellemamerika Komitéen har vi fokus på aktiviteter og oplysningsarbejde i Danmark. Det er vigtigt for os at sætte fokus på Mellemamerika i Danmark, så den almindelige dansker fx bliver gjort opmærksom på problematikker forbundet med guldminedrift og genmodificerede afgrøder. I menuen kan du finde eksempler på forskellige events MAK har været en del af.

Guldminedriftens fatale konsekvenser i Mellemamerika

Det canadiskejede firma Cold Corp har i flere år brugt meget giftige og miljøskadelige kemikalier til udvindingen af guld fra deres guldminer i Guatemala og Honduras. Dette har haft og har stadig alvorlige konsekvenser for natur, mennesker og dyr. Guldminekraterne bliver større og større, jorden kan ikke længere dyrkes, drikkevandet forurenes, den lokale befolkning bliver syge, mister deres hår, får slemme sår samt luftvejs- og lungeproblemer. Cold Corp fralægger sig imidlertid alt ansvar.

Guldvaskerstand på Sustainability-festival

Med ovenstående i fokus besluttede MAK-Aarhus som opfølgning på et tidligere MAK-projekt fra 2010 om grønt guld og gulminedrift i Marlin-minen i Guatemala at tage problemstillingen op igen til Sustainability-festivalen d. 12. og 13. april 2013. Til denne anledning byggede vi et papmache-landskab med en frodig natur, store bjerge, blå floder og små landsbyer. Ved siden af landskabet placerede vi en hjemmelavet ”guldmine”, der skulle forestille at ligge i landskabet. Denne bestod (ligesom i den typiske romantiske forestilling) af et kar med sand, vand og guldstykker. Nu skulle børn og barnlige sjæle have lov til at vaske guld, mens de samtidig blev oplyst om sandheden om vore dages guldminedrift.

Et etisk valg 

Det var nu op til den enkelte at beslutte om det guld, han/hun havde ”udvundet” fra guldvaskeminen, skulle indløses til en Toms chokoladeguldbar. Dette svarede til, at man havde udvundet guld på samme måde som Cold Corp gør det i virkeligheden. Altså ville det få konsekvenser for lokalområdet omkring minen. For at illustrere dette, så selv børnene kunne forstå det, fjernede vi dele af og forurenede papmache-landskabet en lille smule, for hver gang en person valgte at indløse sit guld til en chokoladeguldbar. I stedet for at vælge chokoladebaren kunne man donere guldet tilbage til landskabet og derved opretholde tilstanden.  Det var nu op til den enkelte at vælge mellem det uetiske (guld/chokolade) og det etiske (donation). Dette var ikke nødvendigvis let!

Samvittigheden råder

Ca. 170 personer vaskede guld på vores stand til Sustainability-festivalen. Om fredagen, den første dag, havde ca. 45 vasket guld, og kun 10 heraf valgte at donere deres guld til landskabet, mens resten guffede sig ufortrødent gennem den lækre chokolade. Dagen efter var det omvendt. Efterhånden som gulminedriftens konsekvenser for landskabet blev tydeligere og tydeligere, desto mere vi forurenede det, kunne folk bedre forstå alvoren af problemet. Vandet var nu fuld af cyanid, bjerge var fjernet, minens krater var blevet større, og et par enkelte landsbybeboere var døde. Langt størstedelen valgte nu i stedet at donere deres guld tilbage til opretholdelse af landskabet.

Det svære valg og dilemma

Ved at henvende sig til børnene med guldvaskerminen fik vi også kontakt til forældrene, som viste stor begejstring for projektet. Udover de 170 guldvaskere nåede budskabet ud til omkring det firdobbelte, hvis ikke mere. Forældrenes reaktioner på, at vi også stillede børnene overfor det etiske dilemma, var meget forskellige. Mens nogle syntes, det var for meget, at børnene skulle tage stilling, syntes andre, at det var en fantastisk idé. Mange forældre tog selv en snak med deres børn om problematikken. Nogle af dem ville gerne påvirke deres børn til at tage det etisk rigtige valg, mens andre lod det være helt op til barnet.

Samvittigheden nager

Engagementet var rigtig stort fra både børn og voksne. Flere vendte tilbage til vores stand, enten for at se udviklingen (vi tog løbende billeder, som kunne ses fra en projekter) eller for at grave efter mere guld. Dilemmaet satte spor hos mange af de børn, der i første omgang havde valgt chokoladen. De kom ofte tilbage for at gøre bod på deres uetiske handling ved at grave efter mere guld til donation i stedet.  Dette viste tydligt, hvilken effekt de synlige konsekvenser for landskabet havde og fik på børnene, men også mange voksne blev påvirket af det, vi kunne vise og oplyse dem om. Eftersom guldminedrift kan ses fra et globalt perspektiv, kunne alle relatere til det.

Hvad gør man så, når man skal handle guld?

Det var meget forskelligt om folk vidste noget om guldminedrift i forvejen, men vores budskab kom tydeligt frem gennem det visuelle – landskabet der ændrede sig, når chokoladeguldbaren blev valgt fremfor donation, og billederne, der viste udviklingen. Vi forklarede folk, at når man køber guld fra en guldhandler, kan man ikke vide sig sikker på, hvor guldet kommer fra, da det ikke registreres nogen steder, og der ingen mærkning findes. Vil man være sikker på, at det guld, man køber, blot er en smule bæredygtigt, er det bedste alternativ genbrugsguld, som ikke skal igennem udvindingsprocessen én gang til. Derudover er ”fairtrade-guld” under opsejling, men det er stadig i sine indledende faser, så genbrugsguld er det bedste alternativ – altså Indtil verden får bugt med firmaer som Cold Corp og deres miljøskadelige guldudvindingsmetoder!

Alt i alt var gulvaskerprojektet en succes og kan sagtens genbruges ved andre lejligheder!

Ja, du læste rigtigt. MAK-Aarhus har sit eget tivoli! Og så oven i købet et GMO-tivoli.

Ideen med GMO-tivoliet er tæt koblet med vores aktivitet “Grønt Guld” fra Sustainability Festival 2013, som satte fokus på konsekvenser af guldminedrift. Her kunne børn og voksne ”vaske guld”, og derefter beslutte om de ville have en guldbar (chokolade) eller give det tilbage til lokalsamfundet. Aktiviteten skabte en rigtig god dialog, hvor deltagerne i høj grad engagerede sig i det etiske valg, de blev stillet overfor.

Ved begge aktiviteter skabes der en tæt kobling mellem dansk forbrugeradfærd og konsekvenser for produktionslande i Mellemamerika. Formålet med MAKs GMO-TIVOLI er at oplyse om de udfordringer, der er forbundet med GMO-afgrøder, monokultur og lav biodiversitet. Det multinationale firma Monsanto, som er et af verdens største frøfirmaer, skaber store udfordringer for de fattige bønder i Mellemamerika.

Tivoliet har været opstillet to gange i Aarhus – begge gange med stor succes. Første gang var på Sustain Festival i maj 2014, og anden gang på endagsfestivalen “Verdensspejl” i forbindelse med Aarhus Festuge 2014.

gmo .

 

Konceptet

Når folk kommer til standen, kan de spille tivoli-spil: ”kast-med-ringe” eller ”skyd-majsdåser-ned”. I den forbindelse kan de vinde popcorn. Her kommer det etiske dilemma i spil, for popcornene, man kan vinde, er genmodificerede (eller det leger vi i hvert tilfælde). Hvis folk vælger at tage imod popcornene, har det konsekvenser for lokalbefolkningen og miljøet i Guatemala. Det illustrerer vi med papmache-landskabet fra Grønt Guld 2013.

Problemstillingerne i forhold til genmodificerede afgrøder er et spændende og komplekst tema. Vi har gjort os mange overvejelser om, hvordan vi i papmache-landskabet kan vise konsekvenserne af GMO. Konsekvenserne er netop ikke umiddelbart synlige for øjet, og måske er det derfor, de er svære at forholde sig til. Når folk vælger at tage imod deres GMO-popcorn, tilføjer vi GMO-majs med “vrede ansigter”, muterede “monster-insekter”, advarselsskilte mod sprøjtede områder, endnu flere fattige bønder og slumområder.
Tanja er fantastisk god til at fange det yngste publikum med sine meget pædagogiske forklaringer. Her er landskabet med visuelle konsekvenser til stor hjælp. Og det er ikke kun Tanja, der kører med klatten. Anders har overbevist (indtil videre) to biologer om at skrotte GMO.

Vores indtryk er, at folk går fra tivoliet med en anden og mere håndgribelig fortælling om, hvilke konsekvenser GMO har for lokalbefolkningen i Guatemala.

Alt i alt fungerer konceptet rigtig godt! MAK er i forbindelse med projektet blevet ejer af en popcornmaskine og et popcorn-kostume, og MAKs GMO-tivoli er klar-parat til at rykke ud igen!
–  Hvis du har en god ide til hvor, så kontakt MAK-Aarhus!

majs     

“Det her ikk’å, det er verdens bedste fest!”

verdensspejl

Sådan lød det fra en af pigerne der var med til Verdensspejl i februar 2013. Hendes udbrud kom mens vi slog til piñata i gården ved U-huset. Der blev fortalt om piñataen, og piñata-sangen, “Dale, dale, dale” blev introduceret. Før piñatadansen havde vi danset salsa, så stemningen var høj, og både børn og voksne skraldgrinede. Det var en hårdfør piñata af ægte dansk kvalitet. Efter flere omgange, hvor børnene styrede køllen, blev opgaven videregivet til de voksne, stærke mænd, og langt om længe fik vi fat på slikket i piñataen.

pinata

Derefter var der filmvisning, “Sabias Que”, som er en film om teatergruppen Sequan, som holder til i Leon, Nicaragua. I pauserne var der rig mulighed for at hygge, snakke og handle i vores lille biks, med mellemamerikanske ting og sager vi havde gravet frem fra MAK-Aarhus’ loftsrum. Vi sluttede af med 45 gæster til aftensmad bestående af Guisado (Guatemalansk “Gullash”).

Alt i alt var det en fantastisk eftermiddag i Mellemamerikas tegn!