Bogens temaer
Bogens fokus er Mellemamerika som region og den er såleds struktureret omkring tretten kapitler, der hver omhandler et tema, som er fælles for landene i regionen. Med de tretten temaer når forfatterne i det store hele godt rundt om en række centrale politiske og kulturelle temaer, og læseren vil efter endt læsning side tilbage med en god generel forståelse for Mellemamerikas aktuelle situation. Dog kunne der – efter denne anmelders mening – sagtens tilføjes yderligere et par kapitler/temaer til bogen – især et, der behandlede narkotrafikkens korrumperende virkning på de forskellige landes retssystemer og samfund.
Den tematiske tilgang stiller dog store krav til udvælgelsen af cases og interviews, når både nuancerne og det generelle billede skal med. Dette lykkedes ikke helt i bogens to første kapitler, der hovedsaglig handler om Guatemala og ikke rigtig inddrager de andre lande.
Bogens første kapitel, der handler om overgangen fra borgerkrig til fred, formår således ikke at redegøre for de ret forskellige freds- og forsoningsprocesser, som de forskellige lande har været igennem endsige forklare disse forskelle.
Bogens andet kapitel, der bærer overskriften Ulighed – en politisk vulkan, handler mest om racisme og kurruption og racisme i Guatemala og giver ikke den skæve fordeling af jord og goder den generelle betydning for hele regionen, som emnet i følge denne anmelders mening fortjener og som kapitlets overskrift også lægger op til.
Desuden benytter bogens fjerde kapitel om den nordamerikanske kulturelle indflydelse sig af en noget forsimplet model, der i overvejende ser den nordamerikanske indflydelse som noget negativt i modsætning til de oprindelige udtryksformer og dermed ganske overser de blandingsformer, som reggaton-genren blandt er udtryk for.
I bogens resterende ti kapitler lykkedes øvelsen dog ganske godt og især kapitlerne om henholdsvis migration, kønsroller og udviklingsbistand fungerer rigtigt godt.
Journalistisk tilgang
Normalt ville denne slags samfundsfaglige bøger, som Banarepublik må siges at være, være fyldt med faktabokse, landkort og tabeller som supplement til teksten. Det er imidlertid ingenlunde tilfældet her, idet Bananrepublik er en udpræget journalistisk bog, hvor de enkelte kapitler er bygget op om reportager og interviews med bønder, forrretningsfolk og repræsentanter fra civile organisationer. Ud over et par tidstabeller og nogle generelle tabeller bagerst i bogen er de faktuelle oplysninger, som er nødvendige for forståelsen af de enkelte kapitler, således flettet ind i teksten som forklarende kommentarer. Dette gør Bananrepublik uegnet som kilde til faktuelle omlysninger om Mellemamerika (hvilket næppe heller har været hensigten) men bevirker på den anden side, at læseren fokuserer så meget desto mere på teksten.
Det er da også teksten, der er bogens væstenligste force, idet den hovedsagligt består af interviewpersonernes egne ord. Som læser får man således både forretningsmandens og den fattige bondes udlægning af betydning af frihandlen ligesom både den konservative katolske pater og den HIV-positive enlige moder kommer til orde.
Hvem vil læse bogen?
For den almindelige rygsæksrejsende på tur gennem Mellemamerika vil Bananrepublik nok være lidt for stor en mundfuld og dens journalistiske tilgang vil sansynligvis stå i vejen for en større udbredelse som undervisningsmateriale. Bogen er til gengæld oplagt læsning for kommende brigadister, og andre der folk, der gerne vil vide mere, end rejseguidens introducerende afsnit.