Mellemamerika Komitéen har siden 1980’erne støttet bønders organisering i Nicaragua og Guatemala.

MAK’s ”Jinotegagruppe” arbejder med bondeorganisering – et arbejde som er bygget op omkring et større DANIDA-finansieret projekt til 500.000 kr., som startede i februar 2013 i samarbejde med den Nicaraguanske bondeorganisation ATC. Det er en forlængelse at gammelt projekt, som startede i 2010 og sluttede i sommeren 2012.

Projektet fokuserer på kompetenceudvikling af bønderne ude kooperativerne, for på denne måde at skabe bedre muligheder for salg af deres produkter. Projektets målgruppe omhandler bønder i en af Nicaraguas nordlige regioner Jinotega. Den overordnede hensigt med vores arbejde i Jinotegagruppen er, at styrke bondebevægelsen i Nicaragua.

Ved side af det konkrete projektarbejde vil vi gerne oplyse folk i Danmark om forholdende for landarbejdere i Nicaragua og udvikler løbende ideer og strategier til dette formål.    

Videre kan du læse om vores samarbejdspartner og projekternes mere konkrete indhold.

Om ATC

ATC (Asociación de Trabajadores del Campo) er en fagforening for landarbejdere på storgodserne i Jinotega-området, samt små selvejerbønder, der har organiseret sig i kooperativer. De har organiseret sig i håbet om at kunne forbedre deres økonomiske situation og få en stærkere forhandlingsposition politisk. ATC, der blev oprettet i 1976, har sine rødder i den sandinistiske revolution og har stadig bånd til Sandinistpartiet (FSLN), der kom til magten på ny i 2006. ATC’s nuværende forhold til regeringen problematiseres ved, at regeringen målrettet prøver, at underminere fagbevægelsens rolle i organiseringen af bønderne. ATC forholder sig i dag kritisk til FSLN-partiet, men må samtidig forsøge, at opnå politisk indflydelse igennem officiel støtte til sandinisterne i deres kamp for en forhøjet levestandard og flere rettigheder til bønder og arbejdere i Nicaragua. I MAK tager vi afstand til denne politiske udvikling, som er med til at underminere civilsamfundets rolle, men erkender at de politiske forandringer muliggøres på længere sigt via en stærk organisering af bønderne.           

ATC og MAK har arbejdet sammen siden 2003, hvor ATC var en del af et DANIDA-finansieret projekt omhandlende småbønders ret til jord. Samtidig har MAK i flere omgange sendt brigader til organisationens kooperativer. Den lokale afdeling af ATC i Jinotega har en dedikeret bestyrelse og daglig ledelse, som for meget små midler arbejder hårdt for at holde organisationen kørende og – når ressourcerne er til det – udvikle organisationen fremadrettet. Ledelsens styrke er dens tætte kontakt til medlemmerne i kooperativerne og fagforeningerne. Dette skyldes især, at medlemmerne af ledelsen også selv er småbønder. Dette har været en af årsagerne til, at MAK i mange år har arbejdet sammen med ATC, eftersom vi i MAK mener at støtte til folkelige bevægelser på længere sigt vil styrke den demokratiske udvikling i landet.

Projekt 1.0 – ”Styrkelse af bondebevægelsen gennem opbygning af kooperativernes fælles økonomiske aktiviteter”

Vores første projekt startede i 2010 og var et DANIDA-finansieret projekt til 400.000 kr. Ideen til projektet byggede på flere forberedelsesrejser i 2007, 2008 og 2009. Her oplevede vi at medlemmerne i kooperativerne ikke udnyttede den indtjening og politiske indflydelse de kunne få gennem en stærk organisation. Derfor skulle kapaciteter indenfor salg og regnskab styrkes.

Det kræver en stor grad af gensidig tillid og organisering at kunne analysere markedet i fællesskab og især at aftale hvornår hele kooperativet skal sælge sine produkter. Hver enkelt bonde lever et liv tæt på sultegrænsen, og det er en vigtig øvelse i organisering og gensidig tillid, at alle skal vente med at sælge til den aftalte dag, hvor en lastbil kan køre kooperativets samlede produktion til et marked. Det hele bliver så solgt samlet på markedet til en højere pris end hver enkelt kan få hos de omrejsende mellemmænd. I et land hvor korruption og analfabetisme er to af de største problemer, er det en udbredt bekymring for fattige, at de bliver taget ved næsen, når de lægger tid og/eller penge i en organisation som et kooperativ. Dette sker i øvrigt også med jævne mellemrum, ligesom almindeligt sjusk på grund af manglende evner til at føre regnskaber også er et stort problem. Derfor besluttede Mellemamerika Komiteen og ATC Jinotega at lægge stor vægt på, at der blev uddannet en række folk i hvert kooperativ i administration og bogføring, og at disse uddannes i at fremlægge regnskaberne på en forståelig måde for de øvrige medlemmer.

I projektet blev repræsentanter for 12 af ATC Jinotegas 35 kooperativer uddannet i afsætning og analyse af markedet, så de kan få en bedre pris for deres varer. Samtidig ville et bredt udsnit af medlemmerne blive uddannet i at lave regnskaber. ATC Jinotegas ledelse deltoge i alle aktiviteterne, for at de efter projektet kunne fortsætte undervisningen i resten af kooperativerne. Ved projektets afslutning forventede MAK og ATC Jinotega at småbøndernes økonomiske aktiviteter ville foregå i kooperativregi, da det vil give dem en øget erfaring i organisering.

Projekt 2.0 (aktuelt) – ” Forbedring af fattige bønders levevilkår gennem bedre kommercialisering af deres produkter og styrkelse af bondebevægelsen”

En evaluering af først projekt efterlod et udgangspunkt for videre samarbejde med ATC om organiseringen af bønder i Jinotega-området. Nogle af de deltagende kooperativer havde rykket sig meget i processen og skabt større økonomisk aktivitet, samt opnået et niveau af organisering der satte dem i en bedre position i forhold til bl.a. optagelse af lån. Andre kæmpede stadig med at skabe bæredygtige organisatoriske rammer omkring deres landbrug som fælles virksomhed. Dertil erfarede vi, at en del af de kooperativer som ikke var inkluderet i projektets målgruppe følte sig forbigået, da de også er en del ATC’s almene medlemsbase og målgruppe.

En direkte effekt af projektets målsætninger og en afgørende succes var, at ATC’s daglige ledelse hver især havde udviklet sig helt enormt og opbygget en masse ressourcer såvel menneskelige som faglige – ressourcer som de nu kunne bruge til at rådgive bønderne i kooperativerne fremover.

I forlængelse af evalueringen gennemgik vi et to ugers projektformuleringsforløb i samarbejde ATC’s ledelse, som mundede ud i ovenstående projektitel, hvor nogle af de deltagende kooperativer er gamle og nogle nye. Fokus i projektet er i højere grad orienteret omring kooperativernes kendskab til markedet og dets efterspørgsel. Det nye projekt har endnu en gang opnået finansiering af danida gennem CISU’s (Civilsamfund i Udvikling) projektpulje. Projektet er ”et mindre udviklingsprojekt” til 503.350 kr og strækker sig til sommeren 2015.

Formålet med projektet er, gennem uddannelse, at forbedre 7 kooperativers muligheder for at afsætte deres produkter samt øge den økonomiske aktivitet i andre 10 kooperativer, alle organiseret i ATC Jinotega. Samtidig vil ledelsen i ATC Jinotega blive styrket til at kunne fortsætte denne uddannelse af alle sine 27 kooperativer efter projektets afslutning. Denne uddannelse vil ske gennem hhv. at styrke kooperativernes administration af menneskelige såvel som økonomiske ressourcer, samt deres viden om markedet og forhandling. Og styrke de regnskabsmæssige kompetencer blandt kooperativernes medlemmer samt skabe kapacitet til at lave produktionsopgørelser og –planer for at danne grundlag for flere fælles økonomiske aktiviteter. Disse aktiviteter vil til sammen styrke bøndernes afsætningsmuligheder på et marked, hvor de traditionelt er marginaliserede.

Det forventes, at fattige bønder i Jinotega herved er i stand til på sigt at forbedre deres levevilkår gennem stærk organisering og udvikling af potentialet i deres landbrug.

Gruppen påbegyndte en to-årig projektperiode i juni 2013. Kimen til dette projekt opstod i 2009, da en solidaritetsbrigade hjalp unge i Rancho Grande med at indrette et mini-bibliotek i landsbyen.

De unge har siden vedligeholdt og udvidet biblioteket og brugt det som udgangspunkt for en række aktiviteter. Erfaringen har inspireret både MAK og UNAG Matagalpa (Unión Nacional de Agricultores y Ganaderos de Nicaragua). Med projektet vil vi i samarbejde med bondebevægelsen UNAG Matagalpa skabe en begyndende organisering blandt ungdommen på landet i tre kommuner: Waslala, Esquipulas og Rancho Grande i Matagalpa i det nordlige Nicaragua.

Med ungdomsperspektivet tager vi fat på en ”blød” side af bondebevægelsens udvikling som social bevægelse og som livsform, der understøtter de ”hårde” institutionelle kapaciteter som UNAG Matagalpa har bygget op igennem årene. Projektet er bygget op omkring tre elementer organisation, uddannelse og produktion. 

Perspektivet er at understøtte fortsat demokratisk udvikling af bondebevægelsen i Nicaragua, sikre generationsskiftet fra de gamle bevægelsesstiftere fra revolutionstiden, befordre en åben udviklingsdynamik i bevægelsen, og underbygge bondebevægelsens vision om at blive en afgørende medskaber af Nicaraguas fremtid og ikke kun et levn fra dets fortid.

Ungdomsprojekt godt i gang i Nicaragua

Bondebevægelsen i Matagalpa i Nicaragua er nu godt i gang med sit projekt til organisering af bondeungdommen, med støtte fra MAK. Der foregår en masse i de tre kommuner Waslala, Rancho Grande og Esquipulas indenfor alle tre elementer af projektet; organisation, uddannelse og produktion.

I det seneste halve år er tre arbejdsgrupper af unge blevet sammensat i hver kommune. De har indtil videre fået udvidet deres viden og kompetencer inden for organisation, kommunikation og produktion. Grupperne afholder månedlige møder hvor driften af projektet vurderes, diskuteres og analyseres, og hvor de næste skridt fastlægges. 

Unge driver deres eget projekt

Alle unge er blevet stillet opgaven at reflektere over hvordan de bedst organiserer dette projekt internt i kommunen men også, på længere sigt, på tværs af kommunerne. Det er vigtigt at inddrage de unge i dette af mange årsager, men primært fordi organisation er grundlaget for at projektets mål og målsætninger. Samtidig er det med til at skabe et ejerskab der øger selvværdet hos de unge, som dermed får en tro på at de sagtens er i stand til at varetage mange opgaver og roller.

Som et led i organisations-elementet i projektet er der blevet afholdt workhops omkring ledelse, for at opnå en fælles forståelse af hvad en lederrolle indebærer; såsom solidaritet og ansvarlighed. I samme ombæring er én ung pr. kommune blevet udpeget til leder for et arbejdsudvalg.  Overordnet set køres projektet af en projektkoordinator og tre feltarbejdere på deltid. Den ene af feltarbejderne er en erfaren organisator og agronom fra bondebevægelsens kontor i Matagalpa, de to andre er udvalgt blandt de unge selv.

Bæredygtigt landbrug

På produktionssiden er de unge bønder i gang med at lære et nyt bæredygtigt produktionssystem, nemlig et såkaldt skovlandbrug, der er en slags permakulturlandbrug.  Ideen bag det nye produktionssystem er, at det skal gøre bondelandbruget mere modstandsdygtigt overfor både marked og klimaforandringer, for eksempel den tørke, der har ramt Nicaragua i år. Projektet køber såsæd og forskellige værktøjsremedier, og de unge stiller selv med jorden. De fleste har lånt et jordlod af deres forældre. Undervisningen bliver leveret af bondebevægelsens etablerede ’campesino a campesino’ program, hvor den ældre generation deler ud af deres viden.

Da MAK og bondebevægelsen UNAG formulerede projektet, var det et krav fra de unge, at kvinder skal deltage på lige fod med mænd i alle projektets aktiviteter. Det har siden vist sig, at godt en tredjedel af de unge bønder, der deltager i projektets landbrugsarbejde, er kvinder. Det er noget, vi i MAKs Matagalpagruppe vil følge op på, når vi besøger projektet til januar.

Der arbejdes samtidig på at udbrede kendskabet til projektet og bringe flere unge ind i projektet. Dette gøres via Facebook og gennem deltagelsen i et radioprogram, hvor projektets formål og overordnede plan bliver fremlagt. I den forbindelse har de unge deltaget i edb-kurser.

Lederne i den nye ungdomsbevægelse skriver til MAK, at projektet er en stor støtte for de unge, som indtil nu har følt sig tvunget til at flytte fra land til by, men gennem projektets visioner begynder de unge at indse deres værdi på landet, og hvad de er i stand til at gøre. Det er klart at der er en mængde udfordringer, men med tiden er ambitionen at vende disse til styrker.   

Samarbejdspartner – UNAG

UNION NACIONAL DE AGRICULTORES Y GANADEROS  MATAGALPA

UNAG er en medlemsorganisation / forening stiftet af små og mellemstore bønder, som et alternativ til at søge fælles løsninger på landbrugsvarer problemer i Nicaragua.

De vigtigste mål i organisationen er;

1.. Styrke legalisering og forsvaret af ejendomsretten og administrere certificering på vegne af familien.

2.. Udvikle og styrke organisationen af UNAG.

3.. Udvikle og styrke færdigheder fortalervirksomhed, ledelse og forhandling.

4.. Udvikle og styrke den finansielle bæredygtighed af organisationen.

5.. Styrke levestandarden for medlemmer og associerede gennem lettelse af tjenester, der hjælper dem med at øge produktiviteten, forarbejdning og afsætning af deres produkter korrekt.

6.. Påfør et kønsperspektiv i alle processer, definere og gennemføre konkrete politikker, der sigter på at forbedre deltagelsen af kvinder, mænd, unge og børn i socioøkonomiske aktiviteter, arbejdskraft og organisatoriske politikker.

7.. Styrke kapaciteten i selvforvaltning af medlemmer gennem specialiserede tjenester til udvikling af andelsselskaber, foreninger og lokale virksomheder.

8.. Forhandle med statslige institutioner, civilsamfundet, internationale samarbejde og universiteter til at levere særlige programmer for kvinder, unge og børn, og børn af medlemmer og tilknyttede selskaber, primært til uddannelse, sundhed, sport, kultur og produktion.

I sommeren 2013 påbegyndte en gruppe i MAK-Aarhus et toårigt projekt med vores faste samarbejdsorganisation CONIC, en guatemalansk bondeorganisation, der kæmper for de oprindelige folks rettigheder. Formålet med projektet er at styrke CONIC’s frivillige organisatoriske strukturer på departementsniveau samt at støtte kvinders og unges deltagelse i disse. Derfor fik projektet navnet ”Más fuerza”, som på dansk betyder ”Mere styrke”.

Tilsynsrejse i oktober 2014   
Cesilla, Camilla og Donna, tre af projektets århusianske frivillige, tog i oktober 2014 til Guatemala for at gøre status over de opnåede fremskridt og udfordringer, projektet havde ført med sig i løbet af dets første år.

På førstedagen mødtes pigerne med CONIC’s ledelse, det guatemalanske projektteam og dets regnskabsansvarlige. Under dette møde blev udfordringer, økonomi, samt projektets videre forløb diskuteret. I de følgende dage tog de med projektteamet rundt til de tre departementer, hvor projektet er iværksat, nemlig Alta Verapaz, Huehuetenango og San Marcos. I hvert af disse mødtes de både med CONIC’s departementale og kommunale råd.

I Alta Verapaz omhandlede mødet med disse råd forskellige prioriterede jordkonflikter, som udgør et stort problem for de guatemalanske bønder. Senere på dagen overværede de en workshop for kvinders rettigheder.

I Huehuetenango startede mødet med en åbningsceremoni med lystænding og tale fra den spirituelle guide med gode ønsker for projektet. Her var dagsordenen vel planlagt, og det var tydeligt, at de frivillige nu tager mere ansvar og er mere aktive.

I San Marcos deltog pigerne i endnu en workshop om kvinderes rettigheder. Her var fremmødet imponerende. Kvinder, mænd, unge og børn deltog i aktiviteterne, og der var lagt op til meget interaktion og aktiv deltagelse med gruppearbejde og præsentationer.

Tilsynsrejsen synliggjorde både projektets positive effekter og fortsatte udfordringer:

Projektets positive effekter

• De departementale råd er blevet fuldtallige. De tager nu mere ansvar, deltager aktivt i aktiviteterne og er så småt begyndt at tage rollen til sig som repræsentanter for hele departementet.
•  
• Fremmødet til workshops og andre aktiviteter er blevet større
•  
• Kvinder og unge møder talstærkt op til disse og lærer om deres rettigheder samt om, hvordan CONIC fungerer

Projektets udfordringer

• Tid, penge og afstande
•  
• De departementale råd er afhængige af, at de kan få dækket deres udgifter til transport, da de rejser over store afstande for at mødes.
•  
• Udover de direkte udgifter, bruger medlemmerne af de departementale råd også tid, de ellers ville have brugt på at arbejde og skaffe penge til deres familier. Tiden er derfor dyrebar og skal ikke kanaliseres ud på aktiviteter, der overbebyrder den frivillige arbejdskraft, så medlemmerne drukner i arbejdsopgaver undervejs.
•  
• På nuværende tidspunkt ser det ud til, at workshops arrangeret af projektteamet står meget alene og de departementale råd klager over, at de ikke har ressourcer til at mødes og arbejde på egen hånd ind i mellem workshops. Hvis de departementale råd fortsat skal kunne fungere efter projektets afslutning kræver det en stor indsats fra de involverede.