Om Mellemamerika Komiteen

Om MAK

Mellemamerika Komiteen er en solidaritetsorganisation. I daglig tale kalder vi os MAK. Vores formål er at mobilisere en aktiv solidaritet med befolkningerne i Mellemamerika.

Mellemamerika Komiteen støtter aktivt kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder. Vi prioriterer det direkte samarbejde med politiske og folkelige bevægelser.

De sidste 30 år har vi arbejdet med bondebevægelser, fagbevægelser, kvindeorganisationer og ungdomsorganisationer, deralle arbejder for at styrke det fattige flertals sociale og politiske vilkår.

Mellemamerika Komiteen arbejder i Nicaragua, Guatemala og Honduras.

Mellemamerika Komiteen har tre hovedaktiviteter

  • Udsendelse af arbejds- og solidaritetsbrigader til Guatemala og Nicaragua.
  • Projektarbejde i Mellemamerika finansieret af Danida og indsamlede midler.
  • Oplysnings- og informationsarbejde i Danmark.

Vores struktur lægger op til engagement

MAK er kendetegnet ved en flad struktur, som gør det muligt for medlemmerne at engagere sig og være med til at sætte dagsordenen for vores arbejde.

Det årlige landsmøde for alle medlemmer er Mellemamerika Komiteens øverste organ. På landsmødet tager vi de vigtigste beslutninger og vælger repræsentanter til ’forretningsudvalget’ (FU).

Mellem landsmøderne er det FU, som varetager den overordnede koordinering af vores arbejde. Alle medlemmer kan stille op og være med til at vælge repræsentanter til FU.

Kernearbejdet foregår i baggrundsgrupperne

Det daglige arbejde ligger i MAK’s mange baggrundsgrupper. De udgør kernen i vores flade struktur. De enkelte baggrundsgrupper har autonomi og har dermed selv ansvaret for deres projekter.

MAKs Historie

Mellemamerika Komiteen er en solidaritetsorganisation, der siden 1980 har arbejdet for at styrke det fattige flertals sociale og politiske vilkår i Mellemamerika. Mellemamerika Komiteen støtter aktivt kampen for selvbestemmelse og social retfærdighed og prioriterer det direkte samarbejde med de folkelige organisationer i Mellemamerika.

1980’erne

Mellemamerika Komiteen blev stiftet i 1980 under navnet Nicaragua Komiteen. Stifterne var en række forskellige kræfter fra den danske fagbevægelse og venstrefløj, der samledes i en såkaldt komité for at støtte den demokratiske udvikling i Nicaragua efter Somoza-styrets fald i 1979. 

I de første år beskæftigede Nicaragua Komiteen sig primært med at organisere arbejdsbrigader til Nicaragua. Brigaderne bestod af danskere, der med en konkret arbejdsindsats ønskede at støtte det sandinistiske styre i Nicaragua, der på det tidspunkt var under hårdt pres fra Contra-guerillaen. De danske brigader hjalp i første omgang til ved kaffehøsten, hvor der på grund af krigsindsatsen var mangel på arbejdskraft. Senere blev formålet med brigaderne at bygge skoler i de nicaraguanske landsbyer.

Efterhånden som Mellemamerika Komiteen udviklede sig som organisation, begyndte man at tænke i mere langsigtede aktiviteter. I starten af halvfemserne engagerede man sig således i alfabetiseringen af den nicaraguanske landbefolkning og siden da har Mellemamerika Komiteen med finansiering fra Danida stået for en række projekter for jordløse bønder, krigsinvalider, handicappede kvinder og andre udsatte grupper.

Projekterne er altid blevet gennemført i samarbejde med målgruppens egne organisationer såsom bondeorganisationer, fagforeninger og handicaporganisationer. Oprindeligt var organisationerne knyttet til sandinistpartiet men i takt med den generelle politiske udvikling er disse organisationer blevet stadigt mere uafhængige. Det samme kan siges om Mellemamerika Komiteen, der i dag ikke længere ubetinget støtter den sandinistiske sag.

1990’erne

I 1990´erne begyndte Nicaragua Komiteen også at arbejde i nogle af de andre mellemamerikanske lande. I El Salvador begyndte arbejdet med støtte til demobiliserede soldater fra FMLN-guerillaen og koncentrerer sig i dag om folkeuddannelse og lokalt demokrati. I Guatemala har arbejdet været koncentreret om støtte til den voksende bevægelse af småbønder og jordløse indianerne, men har efter 1996 også handlet om menneskerettigheder og retsopgøret efter borgerkrigen.

Som konsekvens af at aktiviteterne ikke længere var begrænsede til Nicaragua ændrede Nicaragua Komiteen i 1995 navn til det nuværende Mellemamerika Komiteen.

Gennem alle årene har Mellemamerika Komiteen arbejdet for at oplyse danskerne om vilkårene for den mellemamerikanske befolkning og mobilisere støtte til vores aktiviteter i Mellemamerika. 

Idéerne bag aktiviteterne

Selvom Mellemamerika Komiteens arbejde i stigende grad er blevet koncentreret om Danida-financierede projekter er brigaderne dog fortsat en af de hovedaktiviteterne.

Hvert år sender Mellemamerika Komiteen således omkring 30 unge danskere til Nicaragua og Guatemala, hvor de bor og arbejder sammen med lokalbefolkningen. Den direkte kontakt, der dermed skabes mellem danskere og nicaraguanere og/eller guatemalanere anser Mellemamerika Komiteen som værende af afgørende betydning.

I fortsættelse af denne tanke har det således også været et af Mellemamerika Komiteens mål at skabe direkte kontakter mellem danske organisationer og foreninger i Mellemamerika. For eksempel startede Mellemamerika Komiteens aktiviteter i den nicaraguanske handicapsektor som et samarbejde mellem Mellemamerika Komiteen, Dansk Handicapforbund og en nicaraguansk handicaporganisation; et samarbejde, der har ført til, at Dansk Handicapforbund i dag er dybt engageret i de nicaraguanske handicappedes sag. At Mellemamerika Komiteen altid har prioriteret at samarbejde direkte med de folkelige organisationer i Mellemamerika har sammen med det faktum, at Mellemamerika Komiteen er en organisation, der næsten fuldstændig baserer sig på frivilligt arbejde, betydet at de forskellige projekter og aktiviteter i lige så høj grad har været læreprocesser for Mellemamerika Komiteens aktivister som for samarbejdspartnerne.

Mellemamerika Komiteen i dag

Mellemamerika Komiteen har i dag ca. 300 medlemmer. Der findes lokalgrupper i Århus og København. For tiden er der én ansat i hele organisationen, en landssekretær 12 timer om ugen, placeret på kontoret i København. Mellemamerika Komiteen har ingen formand eller generalsekretær, men ledes mellem de årlige landsmøder af et Forretningsudvalg, der vælges på landsmødet.

Mellemamerika Komiteens arbejde er organiseret i såkaldte baggrundsgrupper, der hver især arbejder med deres specifikke aktiviteter. Der findes således baggrundsgrupper for brigaderne, de Danida-financierede projekter og for fredsvagtsarbejdet. Aktiviteterne udføres i samarbejde mellem baggrundsgrupperne i Danmark og de respektive samarbejdspartnere i Mellemamerika.

Organisation

Mellemamerika Komitéen er en solidaritetsorganisation med en ’flad’ struktur. Det betyder, at vores baggrundsgrupper er organisationens rygrad, og at grupperne arbejder selvstændigt.

I MAK sætter vi en ære i, at vores struktur giver medlemmerne maksimal indflydelse. Vi har derfor organiseret os i en såkaldt flad struktur, hvor arbejdet udføres af frivillige kræfter.

Baggrundsgrupperne er Mellemamerika Komitéens rygrad

Vores projektarbejde foregår i MAK’s mange baggrundsgrupper. De er organisationens rygrad. De enkelte baggrundsgrupper har autonomi og har dermed selv ansvaret for deres projekter.

Baggrundsgrupperne har projekter i Honduras, Guatemala og Nicaragua.

Vi tager de vigtigste beslutninger på landsmødet

En gang om året afholder vi landsmøde for alle medlemmer. Det er her vi tager de vigtigste beslutninger og vælger repræsentanter til ’forretningsudvalget’ (FU).

FU varetager den overordnede koordinering af vores arbejde. Alle medlemmer kan stille op og være med til at vælge FU’s repræsentanter.

Forretningsudvalget

Det årlige landsmøde er Mellemamerika Komiteens øverste myndighed. Her vælger vi et forretningsudvalg (FU), som skal tage beslutninger på organisationens vegne mellem landsmøderne.

Forretningsudvalget står for den interne koordinering i Mellemamerika Komiteen. Udvalgets primære arbejdsopgaver er at

… sørge for at vores politiske grundlag og vedtægter overholdes.

… få den samlede økonomi til at hænge sammen.

… godkende projektansøgninger fra baggrundsgrupperne.

… følge op på beslutninger fra landsmødet.

… sætte gang i interne politiske diskussioner.

… arrangere seminarer for medlemmerne.

… koordinere Mellemamerika Komiteens oplysningsaktiviteter.

Både nye og garvede aktivister kan være med

Forretningsudvalget bliver valgt af deltagerne på det årlige landsmøde. Både nye og mere garvede aktivister kan blive valgt.

Forretningsudvalget holder møde en gang om måneden.

På landsmødet den 24/10 2015 valgte Mellemamerika Komiteens medlemmer følgende aktivister til forretningsudvalget:

Lasse Hemmingsen

Lasse sidder i FU for fjerde gang. Han blev aktiv i MAK, efter han havde været på brigade i Nicaragua i 2007. Lasse er udover sit arbejde i FU aktiv i MAKKamp, og er netop blevet færdig med sin kandidat i Internationale Udviklingsstudier samt journalistik på RUC.

Signe Korntved Petersen

Signe sidder i FU for anden gang. Hun blev aktiv i MAK efter at have været på brigade i Guatemala i 2011. Signe er udover FU aktiv i netværket Forum for Madsuverænitet, og har tidligere været aktiv i Brigadebaggrundsgruppen. Signe er uddannet cand.soc. i Internationale Udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier. 

Line Lund Mikkelsen

Line sidder i FU for første gang. Hun blev aktiv i MAK efter at have været på brigade i Nicaragua i 2013. Line er aktiv i Brigadebaggrundsgruppen og Jinotegagruppen ved siden af FU. Derudover læser hun Sociologi på Københavns Universitet.

Amalie Thygesen

Amalie sidder i FU for første gang. Hun blev aktiv i MAK efter at have været på brigade i Nicaragua i 2011. Amalie er aktiv i Brigadebaggrundsgruppen og MAKKult, og læser antropologi på K’øbenhavns Universitet.

Amalia Garcia

Amalia sidder ligeledes i FU for første gang. Amalia blev aktiv i 2015 i MAKKult.

Du kan skrive til forretningsudvalget på: makfu@googlegroups.com

Mellemamerika Komiteen har to lokalafdelinger, en i København og en i Århus. Lokalafdelingen i København er for nyligt startet op igen, men der sker allerede en masse. Den 9. april havde vi transkvinden og menneskerettighedsaktivisten Fernanda Milán ude og fortælle om sine oplevelser i Guatemala og mødet med det danske asylsystem. 

Derudover holdte vi i februar MAKS fiesta med lyrik, musik, mellemamerikansk mad og DJ. Festen gav et overskud på 8.808 kr., som går til Mellemamerika Komiteens indsamling. 

I Aarhus-afdelingen er vi ca. 10 aktive frivillige, der månedligt holder lokalmøder. Vi er derudover organiseret i mindre projektgrupper: REMO og Más Fuerza. REMO-gruppen samarbejder med kvindenetværket “Red de Mujeres de Ometepe”, som er kvinder fra 23 landsbysamfund fra øen Ometepe i Nicaragua-søen, der i fællesskab søger at finde løsning på deres problemer, og vinde deres rettigheder som kvinder og som samfundsborgere. Læs mere om REMO her. Más Fuerza-gruppen samarbejder med CONIC i Guatemala, om et to-årigt projekt, der handler om at støtte de frivillige strukturer i CONIC. Læs mere om Más Fuerza her.

Vi laver også forskelligt oplysningsarbejde i Aarhus.  I 2013 lavede vi et oplysningsprojekt på Aarhus Sustain Festival om problematikkerne forbundet med guldminedrift og danske virksomheders involvering i Marlin-guldminen i Guatemala. I 2014 satte vi til samme festival fokus på de udfordringer, de guatemalanske bønder står overfor i forbindelse med den stadig mere udbredte dyrkning af genmodificerede majs. Disse projekter kan du læse meget mere om her.

Formelle dokumenter

Vision
Mellemamerika Komiteen er en solidaritetsorganisation, der arbejder for en miljømæssigt bæredygtig og social retfærdig udvikling i Mellemamerika fri fra udemokratiske magthavere og udefrakommende magters forsøg på at påtvinge Mellemamerika en bestemt politisk, økonomisk og social udvikling.

Mål
Mellemamerika Komiteen støtter aktivt kampen for ligeværd og lige muligheder uanset køn, samt ret til selvbestemmelse og etnisk og kulturel mangfoldighed.

Verdensanskuelse
Mellemamerika Komiteen er modstander af den gældende økonomiske verdensorden, hvor neoliberale principper og politikker fastholder økonomisk fattige lande i en domineret position i forhold til politisk og økonomisk magtfulde stater, multinationale selskaber og overnationale institutioner.

Metode
Mellemamerika Komiteen samarbejder direkte med politiske og folkelige bevægelser såsom bondebevægelser, fagbevægelser, kvindeorganisationer og beboerbevægelser, som har til formål at forbedre det fattige befolkningsflertals sociale og politiske vilkår.

Mellemamerika Komiteen støtter kampen for det fattige flertals ret til og mulighed for politisk deltagelse på alle niveauer i samfundet. Vi bakker op om deres kamp for demokratisk opbygning fra neden, samt repræsentation og indflydelse i politiske organer.

Mellemamerika Komiteen arbejder for at udbrede kendskabet til de historiske, politiske og sociale forhold i Mellemamerika hos den danske befolkning for derved at styrke den mellemfolkelige solidaritet med befolkningerne i Mellemamerika.

Mellemamerika Komiteen samarbejder med andre danske såvel som udenlandske organisationer for at sikre de bedst mulige rammer for international solidaritet og for at forhindre forfølgelse af politiske aktivister og folkelige organisationer.

Vedtaget på Mellemamerika Komiteens landsmøde, oktober 2004.

1. Navn

Foreningens navn er Mellemamerika Komiteen. 
Navnet kan forkortes “Komiteen” eller ”MAK”.

2. Formål

Mellemamerika Komiteen har til formål at mobilisere en bred og aktiv solidaritet med befolkningen i Mellemamerika, og støtte deres kamp for demokrati og bedre levevilkår.

3. Aktiviteter

Formålet søges fremmet gennem følgende aktiviteter:

– Et alsidigt oplysningsarbejde omfattende udgivelser, artikler, foredrag, teater, koncerter etc..

– Udsendelse af danskere og latinamerikanere med henblik på at lære af hinandens erfaringer og kulturtraditioner.

– Økonomisk støtte til organisationer og konkrete projekter i Mellemamerika. Pengene skaffes gennem indsamling og ansøgninger.

– En styrkelse af koordineringen af solidaritetsarbejdet på nationalt og internationalt plan.

– Påvirkning af den danske udviklingsbistand i retning af støtte til de folkelige kræfter i Mellemamerika, og opfordring til den danske regering om at tydeliggøre den danske modvilje mod udenlandsk militær indblanding og andre overgreb på folkeretten.

– Samarbejde med fagbevægelsen og andre danske organisationer, som er interesserede i at arbejde med Latinamerika på et solidarisk grundlag.

4. Medlemskab

Medlemmer af Komiteen er alle, der kan tilslutte sig Komiteens politiske grundlag og som har betalt kontingent. Organisationer, partier og bevægelser kan optages som kollektive medlemmer i Komiteen.

4.1. Stemmeret

Individuelle medlemmer har stemmeret, når de har været aktive mindst en måned og har betalt kontingent.

Kollektive medlemmer har stemmeret, når de har været medlem mindst en måned. Kollektive medlemmer har kun én stemme.

Repræsentanter for kollektive medlemmer kan samtidig være individuelle medlemmer, men kan ved afstemninger kun afgive én stemme.

4.2. Valgbarhed til tillidsposter

Valgbare til tillidsposter er kun individuelle medlemmer.

5. Lokalkomiteer

I enhver by eller egn, hvor der findes medlemmer, der ønsker at arbejde på Komiteens grundlag, kan der oprettes en lokalkomite.

Lokalkomiteen skal midlertidigt godkendes af forretningsudvalget, hvorefter endelig godkendelse skal ske på førstkommende landsmøde.

Midlertidigt godkendte lokalkomiteer kan opnå observatørstatus på forretningsudvalgsmøder, hvilket omfatter tale- men ikke stemmeret.

Lokalkomiteernes højeste myndighed er medlemsmøderne, hvortil alle medlemmer indkaldes. Alle valg til tillidsposter foretages af medlemsmøderne.

Lokalkomiteerne kan udforme egne vedtægter for valg af arbejdsudvalg, organisering af arbejdsgrupper mv. De lokale vedtægter skal blot holdes inden for rammerne af Komiteens grundlag og vedtægter. Lokale vedtægter skal godkendes af forretningsudvalget.

Hver lokalgruppe skal udpege en kasserer, der er ansvarlig over for Indsamlingen, og en kontaktperson (evt. et arbejdsudvalg).

Lokalkomiteerne står til ansvar overfor forretningsudvalget og landsmødet.

6. Tilknyttede Mellem- og Latinamerikagrupper

I mindre byer, hvor grundlaget for at danne selvstændige Mellemamerika-lokalkomiteer ikke er til stede, og medlemmer af Mellemamerika Komiteen er derfor er gået sammen med andre og har dannet en Mellem- eller Latinamerikagruppe, kan denne gruppe opnå status som “tilknyttet gruppe”.

Status som “tilknyttet gruppe” skal godkendes af landsmødet. Midlertidig godkendelse kan gives af forretningsudvalget. Tilknyttede grupper vælger en kontaktperson, som er medlem af Komiteen. Pågældende kan deltage i Komiteens forretningsudvalgsmøder med observatørstatus, og vil få tilsendt samme informationer og mødeindkaldelser som lokalkomiteerne.

Tilknyttede grupper har ikke økonomisk fællesskab med Komiteen, men forretningsudvalget kan beslutte at yde grupper økonomisk tilskud.

7. Landsmødet

Landsmødet er Komiteens øverste myndighed og afholdes en gang årligt. 
Alle fremmødte stemmeberettigede medlemmer kan stemme på landsmødet.

7.1. Indkaldelse og afvikling

Forretningsudvalget er ansvarlig for, at indkaldelse til landsmødet er alle medlemmer i hænde på mail eller som post mindst en måned før mødets afholdelse. Forslag til dagsorden skal foreligge sammen med indkaldelsen.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

– konstituering 
- analyse af den politiske situation 
- beretning 
- regnskab og budget 
- arbejdsprogram 
- valg af forretningsudvalg, kasserer og 2 revisorer. 
Ændringsforslag til dagsordenen, forslag til debatemner, vedtagelser, arbejdsprogram samt vedtægtsændringer skal være tilgængelige for medlemmer på intranettet, samt udsendes på MAKdebat, senest 7 dage før landsmødets afvikling. Denne praksis annonceres i indkaldelsen til landsmødet.

Forretningsudvalget er ansvarlig for landsmødets afvikling.

7.2. Vedtagelser

Vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Til andre vedtagelser kræves almindeligt stemmeflertal.

7.3. Ekstraordinært landsmøde

Ekstraordinært landsmøde skal afholdes, hvis mindst 20% af medlemmerne eller 40% af forretningsudvalget ønsker det.

Dagsorden og indkaldelse skal være medlemmerne i hænde senest en måned før afholdelsen.

8. Forretningsudvalget

Forretningsudvalget er Komiteens øverste myndighed mellem landsmøderne. Forretningsudvalget er ansvarlig for at Komiteens politiske grundlag og vedtægter overholdes.

Mellem landsmøderne tager forretningsudvalget overordnede beslutninger i forhold til landskassens økonomi ifølge fastlagte aftaler.

8.1. Valg af forretningsudvalg

Valgbare til forretningsudvalget er alle individuelle medlemmer, der har været aktive mindst en måned.

Forretningsudvalgets antal og sammensætning afgøres af de på landsmødet stemmeberettigede medlemmer.

Alle medlemmer vælges for perioden frem til næste landsmøde.

Forretningsudvalgets medlemmer kan enten repræsentere en lokalgruppe eller være personligt valgte.

Repræsentanter for lokalgrupper kan udskiftes af den pågældende lokalgruppe, hvis denne ikke føler sine interesser tilfredsstillende varetaget. Ved forfald sørger lokalgruppen selv for supplering.

Personlige medlemmer kan kun udskiftes på et landsmøde. Ved forfald erstattes deres plads kun såfremt landsmødet har udpeget en suppleant.

8.2. Ansvar

Forretningsudvalget er ansvarlig for gennemførelsen af de på landsmødet vedtagne forslag og beslutninger.

Forretningsudvalget er ansvarlig for Komiteens økonomi.

Forretningsudvalget har til opgave at sikre koordineringen mellem lokalkomiteerne samt sikre et effektivt samarbejde med bevægelser, organisationer og partier, såvel nationalt og internationalt.

8.3. Bemyndigelser

Forretningsudvalget tegner Komiteen udadtil i alle sager.

Komiteen forpligtes kun ved underskrift fra to forretningsudvalgsmedlemmer (for at være fuldgyldigt medlem af forretningsudvalget skal man være præsenteret for forretningsudvalget/landsmødet).

Forretningsudvalget kan videregive sin myndighed i bestemte sager. Ved bemyndigelse kræves underskrift fra to forretningsudvalgsmedlemmer.

9. Økonomi

Landssekretæren fører Komiteens regnskab ud fra de af forretningsudvalget og landsmødet afstukne retningslinjer og fremlægger hvert år på landsmødet et revideret regnskab samt forslag til budget.

Komiteens midler skaffes ved kontingentbetalinger, frivillige bidrag og aktiviteter.

Indsamlinger til bestemte formål sker så vidt mulig i samarbejde med Mellemamerika Indsamlingen.

Kontingentets størrelse fastlægges af landsmødet. Ændringer kan kun foretages af et enigt forretningsudvalg.

Intet enkeltmedlem eller gruppe af medlemmer kan gøres personligt ansvarlig for Komiteens forpligtelser uden at dette ansvar er aftalt ved indgåelsen af den pågældende forpligtelse og med hver enkelt impliceret persons godkendelse.

10. Opløsning

Til opløsning af Mellemamerika Indsamlingen kræves 2/3 flertal blandt de stemmeberettigede deltagere på et landsmøde. Forslag om opløsning skal være medlemmerne i hænde senest 14 dage før landsmødet. Ved opløsning tilfalder Indsamlingens formue Folkekirkens Nødhjælp for så vidt de indsamlede midler ikke kan overføres til de respektive indsamlingers formål.

Underskud på administrationsbudgettet kan ved opløsning ikke modregnes på indsamlingskontoen.

 

Vedtaget på landsmødet den 30. oktober 1994. Senest revideret på landsmødet 26. oktober 2014.

MAKs Mellemamerika

Dette er et arbejdspapir Mellemamerika Komiteen har under løbende revidering. ‘MAKs Mellemamerika’ sætter det politiske grundlag i dialog med den aktuelle situation i Mellemamerika.

 

Økonomisk verdensorden

Mellemamerika Komiteen arbejder imod den ulighed som den dominerende økonomiske verdensorden fastholder. I øjeblikket undergår den økonomiske verdensorden en forandring. Nye aktører kommer på banen, men vi ser, at den overordnede struktur stadig er gældende. Vi er opmærksomme på, hvilken betydning disse ændringer kan have for vores samarbejdspartnere og vil fortsat kæmpe for bedst mulige vilkår.

MAK er blandt flere noget uklar på, hvad der sker i øjeblikket, og hvad fremtiden vil bringe. Vi ser det derfor som vores opgave aktivt at afsøge nye alliancer. Her er vi for eksempel opmærksomme på ALBA og miljøbevægelser i Latinamerika. Samtidig medvirker denne situation til at vi løbende er opmærksomme, ikke bare på den politiske og økonomiske dagsorden i de lande vi arbejder i, men også internationalt.

Vi finder det problematisk, at dansk udviklingsbistand primært prioriteres ud fra modtagerlandes BNI, da det resulterer i, at vi indirekte medvirker til at fastholde økonomiske ulige lande i en fastlåst situation.  For vores arbejde betyder det, at vi ikke kan søge om økonomiske midler til projekter i El Salvador og begrænses til kun at kunne lave projekter med oprindelige folk i Guatemala. Dette ser vi som en hindring for den kamp for social retfærdighed og ligeværd som er en del af den vision og det mål MAK arbejder for.

De fattigste folk bor ikke længere i de fattigste lande. Det er derfor vigtigt for MAK, at der ikke kun er fokus på fattigdomsbekæmpelse, men også på at bekæmpe ulighed.

I Danmark har MAK været en del af en bevægelse der sætter fokus på bankers uetiske investeringer. Her ser vi positivt på at flere borgere i Danmark vælger en etisk forsvarlig bank.

 

Bæredygtig retfærdig udvikling

Overordnet er det vores opfattelse i MAK, at det går i den forkerte retning i forhold til en bæredygtig retfærdig udvikling i Mellemamerika. Der er ingen tvivl om, at projekter lokalt gør en positiv forskel, men der er for mange faktorer der påvirker udviklingen nationalt, regionalt og lokalt til at Mellemamerika som helhed bevæger sig i en positiv retning.

De folkelige bevægelser har udviklet sig positivt idet de har øje for, at det ikke er nok at arbejde med de nære problemstillinger. Disse nære problemstillinger er bundet op på en række overordnede politiske og globale problemstillinger som de nu er bevidste om. Samtidigt er de folkelige bevægelser opmærksomme på at få dygtige og nye kræfter ind, der kan understøtte udviklingen af deres organisationer og deres arbejde.

Udfordringer for de folkelige bevægelser er, at de arbejder i et dybt politiseret og til tider desværre gennemkorrupt system, som de er nødt til at “samarbejde” med og arbejde indenfor.

De folkelige bevægelser er i opposition (med undtagelse af Nicaragua, hvor de er regeringsbærende, hvilket i sig selv er et dilemma for MAKs arbejde), men er samtidig nødt til at arbejde med systemet for at opnå resultater for deres medlemmer og de interesser de repræsenterer.

Vi i MAK er derfor opmærksomme på at understøtte det brede billede af folkelige bevægelser i Mellemamerika og støtte, at der er forskellige strategier og veje til at opnå et fælles mål om selvbestemmelse og retfærdig bæredygtig udvikling. MAK har her fokus på vigtigheden af et mangfoldigt civilsamfund.

Vi ønsker at bevare det langsigtede perspektiv og være opmærksomme på at balancere de konkrete resultater og støtte til langsigtede og bæredygtige bevægelser.

 

Udemokratiske magthavere og udefrakommende magter

I Mellemamerika er de demokratiske forandringer, der blev opbygget med Verdensbankens hjælp og under dets politik i 90erne, nu skygger af sig selv.

I El Salvador, Guatemala og Honduras, med Honduras som det værste eksempel, undergraves staten og demokratiet af ikke-statslige aktører – især i den globale narkoøkonomi og de stærke erhvervsinteresser, der er organiseret omkring denne. Vold i dagligdagen er i mange situationer i stigende grad den måde konflikter løses på. Når befolkningen ikke kan gå til politiet, bliver de nødt til at tage sagen i egen hånd. Dog ser vi heldigvis folkelige bevægelser kæmpe imod denne tendens, som for eksempel bondebevægelsen CONIC i Guatemala, der styrker deres interne demokrati og sammenhængskraft som fortalere for folkelige interesser.

I Nicaragua førte den folkelige utilfredshed med liberal politik i 2007 venstrefløjen til magten. Vi ser i Nicaragua de positive effekter af dette magtskifte. Mange fattige mennesker får gavn af regeringens fattigdomsbekæmpelsesprogrammer. Men vi ser samtidig en tungtvejende negativ udvikling. Daniel Ortega-regeringen i Nicaragua undergraver aktivt demokratiet både formelt og uformelt. Fattiges adgang til regeringsprogrammer er ofte betinget af politisk tilhørsforhold. Vi ser derfor, at det er partimyndigheden der fordeler de statsfinansierede programmer og lån, og at folkebevægelser har meget lidt indflydelse på denne fordeling. De må i stedet indordne sig under regeringspartiet. Indordningen under staten betyder at man ikke tør kritisere staten, og også internt i de folkelige bevægelser tør mange ikke give udtryk for en holdning, som går imod regeringen og regeringens linje.

Der er således i Nicaragua et paradoks imellem, de ændringer vi ønsker skal ske i Mellemamerika og opretholdelsen af demokratiske strukturer. MAK må derfor være opmærksomme på, i hvilken udstrækning og på hvilken måde vi kan støtte udviklingen i de mellemamerikanske lande. Vores opmærksomhed er derfor også på om samme paradoks opstår i andre lande.

MAK kan modvirke disse tendenser ved at støtte kapacitetsopbygningen i de folkelige bevægelser, der arbejder for folks lige muligheder og medbestemmelse i solidaritet med den fattige flertalsbefolkning. MAK arbejder derfor aktivt for at styrke medlemsdemokrati og demokratisk interessevaretagelse i folkelige bevægelser i Nicaragua, Guatemala og Honduras. Det, mener vi, er den bedste måde vi kan  være med til at kæmpe for demokratiet i Mellemamerika i dag.

 

Ligeværd, medbestemmelse og mangfoldighed

Vi ser i MAK at der i de folkebevægelser vi arbejder sammen med sker en inklusion af unge. Tillige at der er et eksplicit fokus hos flere af vores partnerorganisationer på inklusion af unge og kvinder.  Vi ser et større aktivitetsniveau og medindflydelse blandt kvinder i vores projekter. Samtidig ser vi at unge kvinder selv tager kritisk stilling. Vi oplever i denne forbindelse på vores brigaderejser at flere kvinder tager initiativ til konstruktiv parterapi.

Denne udvikling mener vi i høj grad er en positiv udvikling, og vi kan hos vores partnerorganisationer og blandt deres medlemmer se, hvordan særligt inklusion af de unge i det solidariske arbejde gør en stor forskel. Både i Jinotega og Matagalpa i Nicaragua ser vi at unge bønder tager ansvar i kooperativbevægelsen, og at vores partnerorganisationer UNAC og ATC giver dem plads.

 

Afslutning

I MAK ønsker vi at forholde os til den foranderlige virkelighed vi ser Mellemamerika, og vi sørger i så høj grad som muligt at tilpasse vores arbejde til denne virkelighed. Vi må derfor konstant undergå en løbende proces, hvor vi anfægter vores strategier og tager dem til revision.

Vi har i MAK derfor valgt at stille os selv følgende spørgsmål, for på den måde at guide vores arbejde på baggrund af ovenstående forståelse af den virkelighed vi arbejder i:

Er vores støtte med til at skabe uafhængige dygtige og agerende bæredygtige civilsamfundsorganisationer i Mellemamerika?

Hvordan kan vi i Danmark støtte op omkring det arbejde der er i Mellemamerika og sørge for at understøtte det på bedste vis? Hvad kalder det på af handling her hos os? Hvordan kan vi blive skarpere på det?

Kan der være en omvendt proportionalitet mellem retfærdig bæredygtig udvikling og demokrati? Jævnfør situationen i Nicaragua som beskrevet ovenfor.

Er der modeller til bæredygtig udvikling som vi kan samle, beskrive og synliggøre?

(Sidst revideret april 2014).

Mellemamerika Komiteens seneste årsregnskab kan downloades her på siden. Ønsker du at se tidligere regnskaber, kan du kontakte vores landssekretær på info@makomiteen.dk.

Årsregnskab 2012-2013

Årsregnskab 2013-2014

Årsregnskab 2014-2015

Årsregnskab 2015-2016

Årsregnskab 2016-2017

 

Download her

Dette papir beskriver Mellemamerika Komiteens Partnerskabsstrategi. Strategien skal ses i sammenhæng med MAKs politiske grundlag og vedtægter.

Formålet med papiret er at koordinere forståelse omkring:

– Hvem der kan være partnere for MAK

– Hvilke gensidige forventninger der er til partnerskabet

– Hvilke værdier vi baserer partnerskabet på

1: Hvem skal man være for at være en interessant partner for MAK?

MAKs samarbejdspartnere er mellemamerikanske folkelige bevægelser, der arbejder for en forbedring af sociale og politiske vilkår for det økonomisk fattige flertal gennem lokal forankret mobilisering og organisering. Det kan fx være:

-­ fagbevægelser
-­ bondebevægelser
-­ ungdomsbevægelser
-­ kvindebevægelser
-­ kunstneriske bevægelser
-­ oprindelige folk
-­ LGBTQ bevægelser

2: MAKs forventninger til partnere.

Det er vigtigt for MAK at vi deler de værdier, som er repræsenteret i vores politiske grundlag: Ligeværd, solidaritet og social retfærdighed. Vi forventer, at vores partnere indgår i et partnerskab der er baseret på gensidig respekt, dialog, åbenhed, accountability og gennemsigtighed.

3: Hvad tilbyder MAK vores partner?

MAK yder økonomisk bistand via fundraising og indsamling.

MAK bidrager med strategisk rådgivning, metoder og værktøjer.

MAK tilbyder ligeværdige og solidariske partnerskaber og kulturmøder.

MAK arbejder ud fra deltagerstyrede organisatorisk styrkende processer med henblik på styrket selvbestemmelse og handlekraft.

4: Hvilke tilgange og værdier vil MAK have i arbejdet med vores partner?

Vi søger et ligeværdigt, solidarisk partnerskab.

Vi er opmærksomme på at økonomisk ulighed er en underliggende præmis i partnerskabet.

Vi er bevidste om og respekterer, at partner har eget udgangspunkt, værdier og strategier. Partnerskabet bygger på en konkret afvejning af tilstrækkelig fælles interesse.

Vi støtter og styrker lokal handlekraft og initiativ.

Vi er lyttende og har en forventning om en proces med gensidig læring. Vi ved, at virkeligheden ikke altid passer til vores eller donors modeller, og opfatter os selv som virkelighedens og partners advokater overfor modellerne.