Den moderne kolonisering: en beretning fra en landsby med mange fjender
Chapín Abajo er et lille lokalsamfund i det østlige Guatemala med omkring 1000 indbyggere, der alle tilhører befolkningsgruppen maya-q’eqchi’. Det ligger på bredden af landets største sø, Izabalsøen, og er på landsiden omringet af oliepalmeplantager.
Sammen med en enkelt lokal journalist havde vi sagt ja tak, til en invitation fra landsbyen om at dokumentere en udlevering af våben fra lokalsamfundet til regeringen. Våbnene havde 20 kvinder fra landsbyen taget fra politiet, da de kom efter tre oprindelige ledere i november 2021 og i den forbindelse havde truet dem på livet. Der er derfor nu arrestordrer på 23 personer fra byen.
På grund af disse arrestordrer kan mange af indbyggerne ikke forlade landsbyområdet for at arbejde, ikke engang for at fiske ude på søen. Skal man handle, må man tage en båd tværs over Izabalsøen – en time hver vej og 300 quetzales (svarende til knap 300 kroner) i benzin. Og de fleste kan heller ikke dyrke jorden, som de gjorde engang, fordi landsbyens areal er blevet indskrænket, så der ikke længere plads til landbrug. Dette skyldes den transnationale virksomhed, palmeolieproducenten NaturAceite , og det faktum, at den guatemalanske regering under borgerkrigen forærede store jordlodder til tyskere, amerikanere og andre, som de mente kunne bruge jorden bedre end de oprindelige befolkningsgrupper. Landsbyen er dermed blevet effektivt isoleret, og det er svært at skaffe mad, lægehjælp og andre nødvendigheder.
Jordtyveriet, som den guatemalanske stat gennem lange perioderhar gennemført, har gjort Chapín Abajo til en meget lille landsby, som i dag strækker sig ca. 150 meter langs søbredden og ca. dobbelt så langt ind i landet.. Landsbyen er omringet af oliepalmer, og som nabo har de et stort indhegnet område som tilhører NaturAceite, der har en af sine fabrikker et par kilometer mod vest. På vores sejltur derover kan vi se røgen stige op fra skorstenen og på søens modsatte bred kan vi samtidig se nikkelminen Fénix. To transnationale selskaber, som udviser stor interesse i jorden, som Chapín Abajo og mange andre lignende lokalsamfund, befinder sig på. Det er synligt i landskabet, hvordan begge selskaber forandrer det ved fjernelse af øverste jordlag og tilplantning med oliepalmer. Og det er tydeligt hvordan den eftertragtede jord bliver til politisk ustabilitet, og skaber splid mellem de oprindelige folk, som kæmper for deres hjem og for naturen og de store selskaber samt den guatemalanske regering som sætter deres økonomiske interesser højest.
Farlige forvekslinger
Denne ustabilitet ses ved de uproportionalt store ransagningsindsatser fra politi og militær i Chapín Abajo. Tre gange i 2022 er landsbyen blevet stormet af flere tusinde betjente i kampudstyr med helikoptere, speedbåde, tanks og masser af tåregasgranater. De har skudt med skarpt direkte på befolkningen. I december 2022 gang blev en ung dreng skudt i maven. På sundhedscentret, hvor han blev bragt hen, afviste de at behandle ham, fordi personalet forvekslede ham med en af de eftersøgte ledere. En anden gang arresterede politiet en forkert mand og beholdt ham i 9 måneder, før de måtte indse, at de ikke havde nogen gyldig anklage at tilbageholde ham på. Folkene er traumatiserede og frygter hele tiden for deres egne og deres børns liv. Regeringen, politiet og selv i nogle tilfælde sundhedssektoren, agerer ikke på deres side. Enten af frygt eller på grund af økonomiske interesser.
For at undgå flere lignende ransagelser, besluttede Chapín Abajo altså at aflevere våbnene tilbage. Datoen blev sat til den 10. januar, og der skulle på samme tid underskrives en aftale om, at landsbyen ikke længere ville blive angrebet og at de falske sigtelser mod de tre oprindelige ledere ville blive droppet.
Kriminalisering af journalister og lokale ledere
Vi tog af sted sammen med en enkelt lokal journalist, Juan Bautista Xol, som er uafhængig fotojournalist. Der kommer ikke mange journalister, turister eller andre besøgende til Chapín Abajo. Både fordi det ligger afsides, men mest af frygt for de ”kriminelle, terrorister og narkohandlere”, der bor her ifølge både lokalpolitikere i El Estor, Fenixminens presseteam og den guatemalanske regering. Alle bruger de deres kommunikationskanaler til at male et billede af, hvor farlige indbyggerne i den lille landsby er. På den måde, er det nemmere at legitimere de voldelige tvangsflytninger de bliver udsat for. Desuden kan det tælles på én hånd, hvor mange journalister i området, der nogensinde udtaler sig kritisk om de transnationale selskaber og deres ageren. Ifølge Carlos Ernesto Choc, en af de få journalister som stadig fører en kritisk dækning af situationen, er nogle af hans tidligere kollegaer i dag betalt af minen, og arbejder enten for presseteamet dér, eller har helt stoppet deres belysning af emnet.
Da vi ankom, blev vi mødt ved søbredden af en lille gruppe mænd, iblandt dem Pedro Cuc Pan, en af de tre eftersøgte oprindelige ledere (autoridades ancestrales) af Chapín Abajo. Vi blev inviteret hjem i hans hus, hvor der blev sat plastikstole frem på verandaen og de to andre ledere Pedro Choc Ico og Mariano Choc Bol sluttede sig til selskabet. Over en kop kaffe fik vi en lang snak om situationen i landsbyen og ikke mindst, hvordan de har levet meget længe i evig frygt for politi og militær. På billedet viser den ene Pedro – Cuc Pan, en plakat hvorpå de tre er afbilledet – ti år yngre – og der udbydes en pris på 50.000 quetzales (ca. 50.000 kr.) hvis man leverer dem til myndighederne. Han griner lidt mens han viser den frem, men sandheden er, at de sidste mange år har været hårde og hjælpen udefra har været meget lille.
Derefter fik vi en rundvisning i landsbyen og så blandt andet hvordan de var gået i gang med at tage noget af deres land tilbage, ved at fælde et område af palmeplantagen, som gik ind over deres territorium. Planen er at lave en legeplads til børnene og en park til de voksne. Indtil videre har NaturAceite tilsyneladende ikke reageret på den handling, men der var til gengæld kort tid efter endnu et voldsomt besøg d. 6. december 2022. Et par af kvinderne fra landsbyen, Yolanda og Maria, fortæller hvordan de konfronterede politiet den dag og viser os en video af hvordan kampklædte tropper strømmer ind gennem det uendelige hav af oliepalmer på præcis samme sted, som landsbyen nu ønsker at ombygge til en legeplads.
Overleveringen
Resten af deltagerne i dagens begivenhed kom sejlende kl. 10 efter vi allerede havde været landsbyen rundt. Et par hundrede meter bag dem ventede et militært skib med forstærkninger. Da de så, at der var presse (os to hvide mennesker med telefoner og en lokal med khakifarvet pressevest og en lille mikrofon) vendte båden om. De nægtede at komme i land før vi havde flyttet os. Vi blev derfor bedt af indbyggerne om at vente i et nærliggende hus indtil gæsterne var kommet i land. Indbyggerne i Chapín Abajo ville enormt gerne have, at situationen blev dokumenteret og informationen spredt så bredt som muligt, så de var meget opsatte på at vi var med til overleveringen, når den fandt sted. Vi ventede i nervepirrende 15-20 minutter, hvori vores journalist-ven Juan Bautista spekulerede på, om de mon ville åbne ild mod befolkningen for at demonstrere, at de var utilfredse med, at pressen var blevet inviteret.
Da overleveringen endelig begyndte, sluttede vi os til og begyndte at filme. Det viste sig, at de besøgende selv havde et helt hold pressefolk med. Det er svært at forestille sig andet, end at de ikke ville have pressen inviteret, fordi de ønskede at have eneret på at fortælle historien, så den kunne vinkles som de gerne ville have det.
Foruden presseteamet mødte de besøgende talstærkt op. Bevæbnede betjente, guvernøren for Izabal-regionen og en af hans ansatte, flere repræsentanter fra Ministerio Publico, (et organ der varetager opgaver, der i Danmark er fordelt mellem politi og borgerservice). I lang tid insisterede de på ikke at blive filmet eller fotograferet, men gav til sidst op. Våbnene blev talt op, mens hele landsbyen så til, og stemningen var anspændt. Da optællingen var ovre, lagde gæsterne an til at ville gå, hvilket fik et råb til at bryde ud blandt de lokale ”El Acto!”. De forsøgte at gå uden at have skrevet under på, at våbnene var tilbageleverede. Og så var der spørgsmålet om de fortsatte chikaner og ransagelser. Da overleveringen blev diskuteret nogle uger tidligere i Guatemala City, var aftalen, at de treogtyve arrestordrer skulle annulleres, når våbnene var afleverede. Men ved guvernørens tale blev det klart, at det ikke var tilfældet. De tre kriminaliserede ledere fra Chapín Abajo fik at vide, at de skulle melde sig selv, og at overleveringen af våbnene ville have formildende effekt på deres dom. Det var der ikke nogen, som troede på.
Hele landsbyen stod og så på, at båden sejlede væk igen. Bagefter blev vi inviteret til at spise frokost hos en af de tre ledere, og over en skål suppe diskuterede de dagens begivenheder. Stemningen føltes overraskende rolig, hverken håbefuld eller nedslået, men “der er nok ikke noget som kommer til at ændre sig” som de sagde.
Allerede samme eftermiddag udmeldte guvernøren i El Estor under en pressekonference livestreamet på sociale medier, at de ville fortsætte med at eftersøge de tre ledere fra Chapín Abajo ligesom de har gjort hidtil.
FAKTABOKS
Læs mere af maya-q’eqchi’ journalisten Carlos Ernesto Choc her
Læs mere af maya-q’eqchi’ journalisten Juan Bautista Xol her
Link til vores livestream på Instagram fra Chapín Abajo
Link til twitter-video af ransagelsen i 2022