

Som praktikant kommer du til at være tovholder og igangsætter for frivilliggrupper og aktiviteter i Mellemamerika Komiteen. Du vil få til opgave at rekruttere nye frivillige, vedligeholde, analysere og pleje eksisterende frivillige. Organisationen er i forandring og har derfor brug for en der vil sætte sit præg med nye idéer og strategier. Arbejdet indebærer afholdelse af introaftener, besøg og oplæg på uddannelsesinstitutioner, sociale aktiviteter for frivillige samt afholdelse af events med fokus på Mellemamerika. Som koordinator er du kontaktperson for de frivillige og har derfor en helt central rolle i organisationen med en masse ansvar. Der er plads til at du kan udfolde dine egne idéer. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og kan strukturere din egen tid. Vi søger en naturlig leder som formår at skabe god stemning og engagement blandt frivillige i organisationen.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til/eller interesse for Mellemamerika og at du har erfaring med frivilligkoordinering. Ligeledes er det en fordel at kunne tale/forstå spansk, men ikke et krav. Der er fleksible arbejdstider og du får base på vores kontor i Solidaritetshuset på Nørrebro sammen med vores landssekretær. Stillingen er en ulønnet praktikant stilling.
Mellemamerika Komiteen (MAK) er en solidaritetsorganisation. Vi ønsker at skabe en aktiv solidaritet med befolkningerne i Mellemamerika: derfor støtter vi aktivt kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder, og prioriterer at samarbejde direkte med politiske og folkelige bevægelser. De sidste over 40 år har vi arbejdet med bondebevægelser, fagbevægelser, kvindeorganisationer og ungdomsorganisationer, der alle arbejder for at styrke det fattige flertals sociale og politiske vilkår. Vi er en lille næsten frivilligdrevet organisation med én deltidsansat. Derfor er rollen som frivilligkoordinator en stor og essentiel rolle.
Send din motiverede ansøgning og dit CV til info@makomiteen.dk senest d. 27. november 23.59.
Praktikantstillingen er tænkt med start 1. februar 2023 indtil juni 2023. Vi kan tilpasse datoerne dit studie. Samtalerne vil finde sted i december 2022.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte landssekretær Helene Silva-Sørensen på info@makomiteen.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!