Hjem » Nyheder » Mellemamerika Komitéen søger event managers

Mellemamerika Komitéen søger event managers

  • af
Brigade i Mellemamerika

Skal du være med til at skabe begivenheder som bliver tilløbsstykker? Synes du det er sjovt at få idéer til at blive til handling? Synes du det er sjovt at planlægge fester, folkekøkkener, loppemarkeder, gøgleworkshops? Så kom med i MAKs eventgruppe!

Der er intromøde for nye eventmagere d. 11. marts kl. 17 på vores hovedkontor på Nørrebro i København

Vi tilbyder dig en mulighed for at få praktisk erfaring med planlægning og afvikling af arrangementer i solidaritetens navn samt politisk projektarbejde. Det konkrete indhold i eventgruppen afgøres i vid udstrækning af dine kvalifikationer og hvad I som gruppe har lyst til.

Du kan få erfaring med:

  • At ideudvikle og deltage i andre kreative processer.
  • At være tovholder på store og små begivenheder.
  • Arbejdet i en frivilligdrevet organisation, der er i konstant udvikling.
  • At samarbejde med lokale organisationer i Mellemamerika.
  • At være inde over alle faser af fundraising og fondsansøgninger til aktiviteter i Danmark, Europa og Mellemamerika.

Om Mellemamerika Komitéen

Mellemamerika Komiteen er en solidaritetsorganisation. I daglig tale kalder vi os MAK. Vores formål er at skabe en aktiv solidaritet med befolkningerne i Mellemamerika.

MAK støtter aktivt kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder. Vi prioriterer det direkte samarbejde med politiske og folkelige bevægelser.

De sidste 30 år har vi arbejdet med bondebevægelser, fagbevægelser, kvindeorganisationer og ungdomsorganisationer, der alle arbejder for at styrke det fattige flertals sociale og politiske vilkår.

MAK er politisk styret af et Forretningsudvalg og vores landssekretær står for den daglige drift. Derudover er der to lokalgrupper og fem baggrundsgrupper

Hvis du er interesseret, så kontakt os