Den 24. februar havde Nicaragua-netværket besøg af Héctor Mairena, international koordinator i UNAMOS og medlem af bevægelsen Unidad Azul y Blanco, og Yamilet som er læge, nicaraguaner og flygtet til Danmark med sin familie.
Demokratiet og civilsamfundets råderum har i Nicaragua siden protesterne startede 2018 været under enormt pres. Mere end 300 mennesker er blevet dræbt og protesterne er blevet mødt med stor brutalitet, vold og politiske forfølgelse fra Ortega-Murillo-styret.
Nabolandet Costa Rica har modtaget over 100.000 asylansøgere fra Nicaragua. Héctor kunne fortælle os at mere end 180.000 Nicaraguanere bor i eksil på verdensplan. Hvis man tager landets størrelse i betragtning er det en betydelig del. Hertil skal tilføjes at mange Nicaraguanere ikke søger asyl, men betegnes som ulovlige økonomiske migranter. Mange er også søgt mod andre lande som USA eller lande i Europa, her er det også svært at komme med et præcist tal. ACNURs officielle tal er mindst 144.000 Nicaraguanere har forladt landet. Mange ser ikke en fremtid i landet grundet den politiske situation, den øgede ulighed, usikkerhed og arbejdsløshed.
Mere end 60 nationale og internationale organisationer, foreninger, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og fonde er blevet lukket og/eller erklæret ulovlige. Love som loven om udenlandske agenter (ley1040) og loven for cyberkriminalitet (ley1042) umuliggør blandt andet økonomisk støtte fra udlandet, aktivisme, organisering og protester at finde sted. Der sidder nu mere end 170 politiske fanger i Nicaragua, herunder studerende, oppositionsledere, præsidentkandidater, ledere fra bondebevægelsen, ledere fra feministbevægelsen, advokater, menneskerettighedsforkæmpere, forretningsfolk og civilbefolkning. I disse måneder modtager flere af fangerne deres dom, de modtager mellem 8-15år. Alle politiske fanger sidder fængslet under meget kritiske kår. Mange bliver nægtet besøg, sidder i isolation, bliver fejlernæret samt udsat for forskellige former for psykisk og fysisk tortur. Der findes også fanger som man ikke ved hvor sidder fængslet eller hvilken tilstand de befinder sig i. Mange bliver også nægtet retten til en advokat
Yamilet som er uddannet anæstesi læge arbejde på et offentligt sygehus da protesterne brød ud i 2018. Hele hospitalets personale fik på daværende tidspunkt af vide at de under ingen omstændigheder måtte behandle de sårede studerende der måtte komme ind grundet protesterne. Af både personlige og professionelle årsager kunne Yamilet og en gruppe af læger, sygeplejersker og andet personale fra sygehuset ikke adlyde ordren. De tog derfor deres udstyr med over i en kirke hvor de tilså de sårede studerende. Efterfølgende blev de alle samt deres familier overvåget og truet på livet. Derfor så de ingen anden udvej end at flygte. Yamilet og hendes familie kom til Danmark sammen med 5 andre personer og 5 familier. Ud af de 5 uledsagede fik kun 2 asyl og 3 ud af de 5 familier fik asyl i Danmark. Mange fik i første omgang afslag men med stor hjælp fra aktivister og netværk i Danmark fik de omstødt afgørelsen. Deres sag var blandt andet svær at kæmpe da der i Danmark ikke var særligt kendskab til situationen i Nicaragua. Det resulterede i at myndighederne i første omgang vurderede at flygtningene altså ikke ville være i fare ved at vende hjem. Derfor understreger både Héctor og Yamilet vigtigheden af at vi som civilsamfund og aktører i Danmark oplyser befolkningen og lægger pres på vores regering.
Alt i alt var det en spændende og følelsesmæssig aften hvor vi fik præsenteret både en politisk tilgang og et personligt perspektiv på krisen i Nicaragua.
Tusinde tak for jeres informative og personlige præsentationer!