Hjem » Nyheder » Praktikant søges til foråret 2020

Praktikant søges til foråret 2020

  • af

Har du kreative ideer og evnen til at gøre dem til virkelighed?

Vi tilbyder dig en mulighed for at få praktisk erfaring med planlægning og afvikling af arrangementer der sætter fokus på solidaritet med Mellemamerika og udbredelse af viden om regionen. Vores månedlige møde MAKmandag vil blive din opgave. Nogle arrangementer mangler finpudsning og afvikling, andre findes kun i sin grundidé og skal videreudvikles og føres ud i livet af DIG – gerne i samarbejde med vores frivillige.

Afhængig af din lyst og dine kompetencer, er der planer om frivilligkoordinering i stillingen.

Kan du skabe opmærksomhed og engagement på skrift og i billeder?

Som praktikant vil du støtte op om vores generelle solidaritetsarbejde med et særligt fokus på at skabe aktiviteter og oplysning i Danmark gennem digital kommunikation (tekst, billede og videoer) på en række sociale platforme såvel som gennem vores nyhedsbrev og hjemmeside. Din hovedopgave bliver at skabe opmærksomhed om brigaden samt udvikling og implementering af digitale kampagner til forskellige målgrupper.

Vi tilbyder dig:

  • At ideudvikle og deltage i kreative processer
  • At være tovholder på store og små begivenheder
  • At få kendskab til organisationsarbejde
  • At øge dit netværk blandt organisationer i København
  • Arbejde med frivillige i en dynamisk organisation
  • At udvikle og implementere digitale kampagner

Den ideelle kandidat opfylder flere af nedenstående krav:

  • Er i gang med en uddannelse i kommunikation, medievidenskab, performance design el.lign.
  • Har praktisk erfaring med digital kommunikation, herunder redigering af korte videoer til sociale platforme
  • Du har en skarp (dansk) pen og begår dig flydende på skriftligt dansk
  • Du kan arbejde selvstændigt og trives med ansvar
  • Har kendskab til Mellemamerika og/eller spanske sprogfærdigheder
  • Er idérig og god til at føre dem ud i livet
  • Er god til at motivere og arbejde med frivillige
  • Har praktisk sans, koordineringsevner og er god til at skabe overblik

Praktisk
Det konkrete indhold i praktikken afgøres i vid udstrækning af dine kvalifikationer og faglige profil, sådan at praktikopholdet lever op til dit uddannelsessteds krav. Det vil også være muligt at ændre start- og slutdatoerne for praktikken, så den tilpasses dine behov.

Praktikken vil være 25 timer om ugen med fleksible arbejdstider, således at du også vil have mulighed for at passe eventuelle kurser i perioden. Der vil forekomme møder aftener og weekender, eventuelt også hos vores afdeling i Aarhus. Du vil i denne stilling arbejde tæt sammen med vores landssekretær samt være tilknyttet en fra vores Forretningsudvalg, brigadegruppe samt medlemsbladredaktionen. Praktikken er ulønnet, men alle rejseaktiviteter dækkes af MAK.

Om Mellemamerika Komitéen
Mellemamerika Komiteen (MAK) er en solidaritetsorganisation. Mellemamerika Komiteen (MAK) er en solidaritetsorganisation. Vi ønsker at skabe en aktiv solidaritet med befolkningerne i Mellemamerika: derfor støtter vi aktivt kampen for social retfærdighed, selvbestemmelse og menneskerettigheder, og prioriterer at samarbejde direkte med politiske og folkelige bevægelser. De sidste 40 år har vi arbejdet med bondebevægelser, fagbevægelser, kvindeorganisationer og ungdomsorganisationer, der alle arbejder for at styrke det fattige flertals sociale og politiske vilkår.

Ansøgning 
Send din ansøgning og dit CV til info@makomiteen.dk senest mandag d. 11. november kl. 10. Samtaler afholdes i uge 47.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at sende spørgsmål til samme mailadresse med dit telefonnummer – du vil blive kontaktet snarest derefter. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Sæt halen på æslet til 48-timers festival
Event: 48-timers festival april 2019